Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
havde villet gøre til en Højtid for alle paa
Gaarden.
Gaarden? I Begyndelsen havde det Ord
ikke haft anden Betydning for hende end en
Samling Bygninger omkring en brolagt Plads.
Nu havde Synskredsen udvidet sig. Nu vilde
det for hende som for Børje sige: et Arbejds-
maskineri af tredsindstyve fornuftige Væsner,
styret af en eneste Vilje — hans.
Hun næsten for sammen, da han stod lige
foran hende ved en Bøjning af Gangen; han
var kommen fra en anden Kant.
GAa, er du dér!» ’sagde han.
«Ja, Vejret var saa smukt, jeg syntes, det
var godt at komme lidt ud.»
De gik tavse ved Siden af hinanden over
Broen ind i den stort anlagte, men daarlig
passede Køkkenhave, der næsten saa’ ud som
en halvfærdig Brakmark.
Børje havde sagt, at naar han var færdig
med Plantering, Dræning og alt, hvad der hen-
hørte til Gaardens Opkomst, saa vilde han tage
fat paa at anlægge Have; før havde han ikke
Tid at tænke paa: det:
Marianne gik og saa” ud over Engen, som
begyndte paa den anden Side af den med
Piletræer begrænsede Aa. Hvilken smuk Have
her kunde blive! Med Aaen’der midt igennem.
Hun havde gaaet et Par Skridt foran Børje,
og han saa’ paa hende med en vis Uvilje i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
