Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
et Ord. Marianne stød stille henne ved Vin-
duet og stirrede lige ud for sig. Hun brød sig
ikke det ringeste om, hvad Paul kunde skrive.
Formodentlig kun en Forklaring over, hvordan
den urigtige Bladanmeldelse var opstaaet.
Læs,» sagde Børje ganske sagte. Han
havde rejst sig og gik nu ind i sit inderste
Værelse, hvis Dør han lukkede efter sig.
Marianne gik hen til. Bordet og satte sig
paa den Plads, han havde forladt.
«Fru Marianne!
Jeg skriver ikke alene til Dem, jeg skriver
til jer begge, men jeg vilde høre det gamle
Navn endnu en Gang —. Navnet fra fordum!
— jeg sagde det stille for mig selv, medens
jeg skrev.
Det kan ikke fornærme Dem — hverken
Dem eller Børje. Naar disse Linier naaer Dem,
er der ikke mere nogen Paul Sandell til.
Jeg dør ikke af ulykkelig Kærlighed, og
det er heller ikke af en Restfølelse af Erotik,
at jeg gentager dette Navn. Det er kun fordi
det klinger i mit Øre; det er som en halvfor-
glemt Sang, der foresvæver én, naar man luk-
ker Øjnene og vil sove.
Jeg er træt. Jeg vil lægge mig ned og
aldrig rejse mig mere. Jeg savner ingen. Der
er heller ingen, som vil sørge over mig. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
