Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
475
Hele Ugen var der en" Travlhed; saade
Knapt kunde) haktidtiltat tale et Ord” med
hinanden. Drengen skulde have ny Klæder,
Mergelkørselen skulde sættes i Gang, Haven
skuffes og alt gøres færdigt, saa de kunde blive
borte flere Dage,
De rejste ikke med Toget, men med deres
eone” Heste "og "Vosni Det Svart saadant et
smukt Vejr, og saa var man sin egen Herre.
Det havde været en herlig Tur — tidlig
op om Morgenen, en velforsynet Madkurv og
Rast i en nyudsprungen Bøgeskov. .
Nu var de komne til Børjes Fødeegn.
Han kendte hver Sti og hver eneste Gaard,
og han sagde Marianne Besked om alt. Efter
gammel Vane kørte han selv, og hun .sad ved
Siden af ham paa Forsædet. Torsten sad paa
hendes Skød med Hovedet imod hendes Bryst;
han var falden i Søvn.
Marianne følte sig saa underlig til Mode,
næsten højtidelig. Og Børje var saa snaksom.
Han henledte hendes Opmærksomhed paa
Kæmpehøjene, — der laa fire i en Klynge, —
han viste hende en Kløft, hvor igennem man
kunde skimte Havet, han bad hende trække
Vejret dybt, saa hun kunde mærke den stærke,
kraftige Luft — hans Hjemstavns Luft.
«Nu er vi snart hjemme, Marianne.»
«Hvad mon Mo’er vil synes om mig!»
Hun sagde ikke længer din Mo’er. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
