Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486
«Kun et har jeg aldrig sagt Mo’er. Aldrig
antydet. »
Der opstod en Pavse.
«Du var ved at sige noget før, som du
bed i dig igen,» sagde Marianne.
«Ja, jeg vilde svare dig paa et andet
Spørgsmaal, som du ogsaa gjorde forleden Af-
ten: hvorfor jeg ikke vilde stille mig til sidste
Rigsdagsvalg. Ja — ser dd — jeg er ikke
færdig endnu. Jeg vil ikke rives bort fra mit
jævne Arbejde. Ikke nu. Ejendommen skal
drives op. Min pekuniære Stilling skal være
saadan, at den ikke binder mig, og saa ...
ja, saa vil jeg have set lidt mere af Verden.
For et Menneske, som ikke har faaet nogen
anden Lærdom, end den, han ligesom har maattet
drage til sig med Baadshager, uden andres
Hjælp, cg hvis Udvikling som Menneske har
taget saa stort Forspring for den boglige Lær-
dom, for ham tror jeg, at Rejser er en stor
Genvej til Dannelse. Jeg har en ubetvingelig
Videbegærlighed. Jeg har altid misundt Paul.
Jeg vil ud, .jeg ogsåa. Men jeg tror, at jeg
har andre Øjne at se med, end han havde,
jeg tror ogsaa, at jeg vil komme hjem med
mere Udbytte end han. Vil du følge med —
Marianne ? Vil du dele med mig? Vil du, at vi
skal være to om alt? — To til at se og op-
fatte, til at bedømme og læse — to til at
hjælpe hinanden i alt?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
