Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slegt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SLEGT.*)
I det samme polarmørke, som nu vinter efter vinter har
skygget over Fridtjof Nansen og hans skude, gik for snart 300 aar siden
en 16-aars gut og saa paa nordlysene, som spraged og knitred over
hans hoved. For ham var det »dampe, solen af jorden drager op i
luften, endel i den øverste del og endel i den nederste del. De blive
udi luften antændte og brænde; deraf komme de mange brændendes
tegn, som sees udi luften.«
Det er Fridtjof Nansens stamfar, Hans Nansen, som er kommet
op til Hvidehavet paa sin farbrors skude fra Flensborg**), en
eventyrfærd i de dage. Ordentlige sjøkarter havde de saagodtsom ikke, med
instrumenterne var det smaat, kanoner og huggerter maatte de have
parat, og to gange blev de overfaldt og plyndret af englændere paa
veien. Nu laa de i isen ved Kola. Men den videbegjærlige gut har
ikke ladet tyngslen falde over sig. Han nytted tiden til at lære sig
russisk, og da farbroren om sommeren seilte sydover, fulgte brorsønnen
ikke med; han vilde lære mere. Han reiste alene »gjennem endel
steder udi Rusland til den stad Kuwantz« ***). Fra Kuwantz seilte
han i september til Kjøbenhavn.
*) Se Dansk hist. Tidsskrift 3. R. I; Personalhist. Tidsskrift 1892; Yngv. Nielsen: Grev H. Wedel Jarlsberg I.
**) Hans Nansen er født d. 28de november 1598 i Flensborg og søn af Evert Nansen og Maren Pedersdatter.
***) Maaske det samme som Kowno ved Vilnas Udløb i Niemen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>