Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slegt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorpaa den efter den almindelige opfatning havde været ført, bibragt
ham den overbevisning, at Norge maatte indgaa forening med Sverige.
Men vilkaarene for denne skulde være saa hæderlige, som sproget
kunde udtrykke dem. Foreningen skulde helt og holdent bære
frivillighedens præg, paa ethvert omraade, hvor fællesskabet ikke
var uomgjængelig fornødent, skulde Norges uafhængighed
og selvstændighed være fastslaaet i klare og utvetydige udtryk, og
fra Norges grundlov skulde alt være fjernet, som kunde give
svenskerne det mindste skin af raadighed over den i mindste maade.
Der var mange af Nansens samtidige, som ansaa ham for at
være vrøvlevoren og naragtig. Noget har vel ligget til grund for
dette nedsættende omdømme. Han var utilladelig snakkesalig — han
og hans kollega, Sorenskriver Koren, kaldtes for »pukverksstamperne«,
idet den ene reiste sig for at tale, naar den anden satte sig efter at
have talt—, og skjulte heller ikke sit lys under skjeppen, skjønt han
havde en kun altfor utilstrækkelig evne til mundtlig at udtrykke sine
tanker.
Men et lyst hoved havde han, og hans varme patriotisme bør
ikke glemmes, heller ikke, at det var ham, som den 2den august
1815 fremsatte det betydningsfulde forslag, at stortinget skulde
nedsætte en komite til gjennemgaaelse af statsraadets protokoller, en
komite, som ogsaa blev nedsat. Det er tanken om ministrenes
konstitutionelle ansvarlighed, som i dette forslag fastslaaes. »Der ytredes
baade i tidens aviser og samtaler mand og mand imellem megen
glæde over stortingets beslutning. Man følte, at nu var det
fuldstændig brudt med fortiden, og at man havde lært, hvad en
konstitutionel forfatning var*).« I 1818 sad Nansen hjemme, i 1821 var han
atter paa stortinget.
Modig og lyrisk anlagt som han var, maa han rent ud sagt
karakteriseres som en flaakjæft, uvøren i, hvad han sagde, uvøren i,
*) Yngvar Nielsen: Norges Historie efter 1814.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
