Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barneaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
bored jeg mig ind i sneen lige til midt paa livet. Der blev ganske
stille i bakken. Gutterne trodde, at jeg havde brukket halsen. Men
da de saa, at der var liv i mig, og at jeg begyndte at krabbe mig
frem, da blev der en haanlatter, en endeløs haanlatter, over hele
bakken fra top og til fod.
Siden var jeg med i kapløb i Husebybakken og vandt en
præmie. Men jeg bar den ikke hjem. For jeg skammed mig den
gangen ogsaa. Det var første gangen, jeg saa telemarkingerne staa
paa ski, og jeg forstod jo, at jeg var
ingenting mod dem. De brugte ingen
stav; de lod staa til udover hoppet
uden at have andet at stole paa end
sine musklers kraft og sit legemes
faste og smidige holdning. Jeg skjønte,
at det var den eneste rette maade.
Jeg vilde ikke have nogen præmie,
før jeg havde lært det.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
