- Project Runeberg -  Fridtjof Nansen 1861-1893 /
38

(1896) [MARC] Author: Waldemar Christofer Brøgger, Nordahl Rolfsen With: Bjørnstjerne Bjørnson, Christian Krohg, Otto Sinding, Erik Werenskiold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordmarken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38

en busk. Saa til arbeids igjen, saasnart dagen kimed. Kort
middagshvil og saa paa igjen. I elven til midt paa livet mange gange;
de stod der til udpaa kvelden og trasked om natten hjemover med
vand og sand i skoene. Mandag paa morgenstunden kom de hjem
dødsens trætte og sagde til sig selv, at der var ingen mening i at
slide saa vondt for sin fornøielses skyld. Men naar de saa havde
sovet, saa var strabadsen glemt, — den skinnende ørret laa paa
kjøkkenbordet som et lokkende bud, og næste lørdag klokken 3 var
de paa marsch igjen.

Endnu stridere var det sent paa høsten, naar nætterne blev
kolde; og endnu haardere blev marschen, da gutterne blev saa store,
at de fik være med paa harejagt paa Krokskogen*). Da gjaldt det at
kunne gaa længe uden mad, og da var der saa at sige ikke
hvilestund i indpaa to døgn. Men saa var ogsaa sulten slig, at naar de
en enkelt gang havned paa Sandvikens jernbanestation, saa rydded
de i et eneste nu disken for alt spisende, af hvad navn nævnes
kunde. Den mand, som skulde blive eskimoernes ven og skildrer,
havde tidlig prøvet sultetid og graadighed. Deres ildelugtende husstel
kunde ikke forfærde en, som selv ved sine natlige maaltider i skogen
mangen gang havde taget pinden lige op af sølen og rørt i kaffen
med, og som i lidt modne aar med velbehag kunde fortære den raa
og raadne ørret paa kjøkkenbænken.

Nordmarkens skoger havde længdeløb nok for en skiløber, som
helst vilde løbe sine egne veie. Her blev opelsket en naturfølelse for
vinterens og sommerens skjønhed, for de skiftende stemninger, som
ellers pleier at være gutter ganske fremmed. Her blev hans krop
hærdet til at linde jordens anden kulde-pol, mens han i knistrende
frost stod og vented paa harepus og misundte ham den hvide, varme
pels. Heroppe et sted — ved Fyllingen — var han paa harejagt en
gang med sin bror i tretten dage. De leved tilslut af poteteslompe**)

*) Krogskogen: de store skoger i vest for Nordmarken.

**) Kager af potetes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frnansen/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free