Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paa Ishavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
de seiler; monstro det ikke er bedst at gaa til Grønland og ikke
kaste bort mere tid efter ungerne? Ser tre skibe til luvart og
siden flere. Nyt raad, ny regning. Faciten er, at der er ikke en
eneste skude i fangsten; det skulde da være Capella. Nyt
mod, hurra! Og de leder igjen. Men under al denne søgen sænker
Ishavets natur sig dybere og dybere i et ungt, modtageligt sind, som
er istand til at se naturens skjønhed i alle dens ytringsformer. Hans
vaagne øie trænger igjennem monotonien, ismarkens og havets
monotoni, finder nuancerne og glæder sig ved dem: »Himmelen spiller
i sterkere farver, snart lys af sneskinnet, snart mørk af sjøen, snart
rød af solen, snart gul, naar det røde blander sig med snelyset. Og
isen; snart spiller den over i grønt, snart mere i det blaa, i dybderne
i grotterne er den næsten ultramarin.« — »De fleste vil trættes,« heder
det fremdeles i dagbogen, »ved naturens tause ro og uoverskuelige
vidder. De vil føie sig ensomme og hjælpeløse, savne livet, de
smilende enge, græssende kjør, røgen fra hytterne, hvor kveldsgrøden
koger; sligt findes ikke her, hvor ethvert spor af menneskeverk
udslettes ligesaa fort, som det gjøres, ligesom skibsraaken, der kniber
igjen fem minuter, efterat den er aaben. Men den, som i naturen
søger fred, uforanderlighed og frihed, han vil her finde, hvad han
søger.« Den samme trang, som tidlig drog ham ind i Nordmarkens
lukkede skoger, finder sig nu tilfredsstillet paa den aabne ismark.
Han er opdraget for ensomhed, kjender sig hjemme i den, fylder
den med liv og indhold.
Men for sælfangerne paa Viking skal det endelig efter fem ugers
søgen vise sig, at det første store spil er totalt tabt. Den 25de april
begynder det at slænge unger paa isen; det er tykt veir, men ikke
tykkere, end at en kan se et skib forud med fastgjorte seil; siden
flere. De sætter kurs paa det første; det er Cap Nord. Hvorfor ligger
denne skuden her med fastgjorte seil? Er den ladet og spækker?
Den ser dyb ud. Eller er den i nærheden af fangsten og venter paa
mindre sjø? Der begynder at blive feber ombord. Endelig er skuderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
