Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paa Ishavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
herfra. Jeg plystred for at faa den til at se op, men nei; nok engang,
heller ikke, saa af fuld kraft — nu løfted den hovedet. Jeg holdt
bag bogen og brændte paa, og samtidig skjød de to andre. Bjørnen
brølte og raved baglængs i vandet. Jeg sprang frem til kanten; men
da jeg trodde, den havde faaet nok, lod jeg den rolig svømme over
til den anden kant, idet jeg tænkte at give den sin rest, naar den
kom op paa isen, for at spare os bryderiet med at trække den op.
Den gang gjorde jeg dog regning uden vert; thi bjørnen passed paa
at komme ind ved et koss, smatt saa let som en kat op paa isen
dækket af dette, og afsted gik det. Jeg stod med langt ansigt og flk
blot sende den en virkningsløs kugle i agterspeilet; men saa begyndte
et kapløb, som blev et rundeligt vederlag for den lidte skuffelse. Oluf,
der ikke havde rifle, men blot bar en ishakke og et reb, fulgte med
et stykke, men blev efter ved første klare, der var for bred til at
hoppe. Jeg, der ikke gad gaa rundt, »gik paa vandet«. Jeg hørte en
skoggerlatter bag mig; det var Oluf, der aldrig havde seet folk sætte
over klarer paa den maaden før. Han skulde da gjøre det bedre,
fik med ishakken anbragt et isflak midt i klaren for at hoppe paa
og sætter til; men nu var min tur kommet til at le. Han n’aadde
nemlig netop kanten saaledes, at han kom i vandet til maven og
naturligvis fik sine høie sjøstøvler fyldt af vand. Der blev nu en
støvletømning, som jeg med mine seildugssko ikke behøvede og derfor
ikke havde tid til at vente paa. Det var altsaa bjørnen og jeg alene,
der skulde prøve kræfter, og vi havde nok begge besluttet at gjøre
vort yderste. Den sprang for livet og jeg for æren; thi det var for
galt at have været en bjørn saa nær uden at faa den. Min kugle
havde rigtignok truffet bag bogen; men af en feiltagelse havde jeg
faaet en patron med hul kugle, som blot havde givet den et
udvendigt saar, der ei syntes at hindre den meget. Der flød dog meget
blod af saaret, og sporet var ikke vanskeligt at følge. De to andres
kugler havde ikke truffet. Imidlertid bar det afsted over isen, saa fort
benene vilde bære os; snart vandt jeg ind paa bjørnen, snart halte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
