Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
1 Lærdal sidder han og spiser frokost. Foran, nedenunder veien,
fosser Lærdalselven, paa den anden side hæver fjeldsiden sig ret op
og danner i høiden store, runde kupler. Fjeldpartiet bag er steilt
og forrevet, der gaar en kløft opigjennem lige til toppen, og væggene
omkring er stupende bratte. Der ligger levninger af et vældigt
skred. Nansen sidder og lyer paa fosseduren, tænker paa
sommeren, da han med fiskestang i haand kunde stryge langs elvesluget,
— der er mange prægtige fluekulper her. Da vækkes han pludselig
af en gneldrende stemme: »Sætter han sig her midt for skredet!
Han har nu fundet den værste flekken au!« »Aa, jeg hører vel,
naar det kommer.« »Det kommer som et geværskud, gjør det.« Og
manden for forbi.
Nansen blev ved at spise. Saa er der en i veien igjen, kjørende
alt hvad remmer og tøi kan holde. »Her er ikke blivende sted
folden, som er glad i livet.« Og væk var han. For en gangs skyld
synes nok han, som sidder der, at iliaden er mer end livet; han
spiser fra sig først. Saa stopper han alt i skreppen, tager skierne
paa og gaar opover dalen. Han faar siden høre, at fjeldkløften heder
Sauekilen, og at det er det værste sted i hele Lærdal. Her fylder
skredene hele dalbunden; det, som laa der, var bare det første,
som gaar foran og glatter veien for det, som kommer efter, og som
nu er i vente.
Han tager en skisse af »det merkelige sted« og faar skierne paa.
Under gaar elven med is og raak og slag efter oter; i de mørke,
boblende huller lever den, og nede i fossen kvidrer fossekallen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
