Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fridtjof Nansen som biolog. Af Gustaf Retzius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
Myzostomerne viser — ikke i sin legemsform, men i mange
vigtige dele af sin organisation — betydelige ligheder med en i havet
talrig repræsenteret gruppe af orme, de chætopode annelider, af
hvilke flere er parasiter paa eller indi andre sjødyr og derfor som
sedvanligt i saadanne tilfælde har undergaaet betydelige
forandringer, i særdeleshed med hensyn til det ydre. Nu for tiden
betragtes ogsaa myzostomerne sedvanlig som chætopoder eller i
det-mindste som meget nær beslegtet med disse, skjønt de paa grund
af parasitismen er bleven omdannet. Den antagelse har dog ogsaa
søgt at gjøre sig gjældende, at de skulde være nærmest beslegtet
med visse edderkoppe. Til bekræftelse af førstnævnte opfatning
synes Nansens arbeide, om end indirekte, at have bidraget, i
særdeleshed gjennem den skildring, han giver af de af ham opdagede
svelg-nerver. Selv har dog forfatteren, skjønt med al reservation, fremstillet
den hypotese, at de skulde være udgaaet fra en stamform, som har
været beslegtet baade med annelidernes og edderkoppenes stamform.
I »Bergens museums aarsberetning for 1886«, som udkom i 1887,
finder man et nyt større arbeide af Nansen offentliggjort.
Samtidig med, at han nu havde koncentreret sine undersøgelser
paa et specielt stort organsystem, havde han udvidet dem over et
anseligt omraade af dyreriget. Det var udforskningen af det
centrale nervesystems finere bygning, han med hele sin
ungdommelige kraft havde kastet sig over, og det var nu ikke blot til
ormene, han udstrakte sine undersøgelser, men ogsaa til krebsdyrene
og bløddyrene, hvorhos han i sit studium tillige havde optaget de
laveste hvirveldyr, lancet-fisken (amphioxus) og slimaalen (myxine).
Paa denne tid hersked der endnu et kaos paa dette store og
vanskelige omraade. Vistnok havde adskillige forskere søgt at løse
de indviklede problemer, og der fattedes hverken fremstillinger eller
teorier angaaende nerveelementernes, gangliecellernes og
nerve-traadenes, indbyrdes sammenhæng og forløb. Det var særlig ved
hjælp af snitserie- og farvningsmetoderne man søgte at bringe klar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
