Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store istid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Her støder vi altsaa paa forhold langt vældigere end dem, vi nu
finder i Grønland; maa hænde parallelen her er nærmere at søge i
de forhold, som hersker ved sydpolen, hvis Murrays opfatning er
rigtig, at der her, hvor man tidligere antog tilstedeværelsen af et hav,
snarere findes en umaadelig iskalot, som dækker over et stort fastland
af maaske 10 ä 12 millioner kvadratkilometers overflade.
Den nordeuropæiske landis maa paa samme maade, da den var
paa det mægtigste, have hvælvet sig som et vældigt skjold af is og
sne over hele Nordeuropa; over Skandinavien maa den have havt en
tykkelse af ialfald et lusend meter, eller maaske nærmere to
tusend meter; herfra bredte isdækket sig ud mod vest, syd og øst,
først og fremst sammenhængende over hele Nordsjøen, Skotland,
største delen af England og Irland, til langt ud i Atlanterhavet, hvor
de store oceandyb begynder, saa over Holland, Nordtyskland og
Danmark, over hele Østersjøen og den botniske bugt og
Østersjø-provinserne, ja langt ned gjennem det russiske sletteland.
Mægtigheden af isdækket maa have aftaget mod syd, men maa dog endnu
saa langt syd som den egn, hvor Berlin ligger, antagelig have havt
en tykkelse af ca. 400 meter.
Grænsen for denne umaadelige udbredelse af den nordeuropæiske
landis, da den var paa det største, er optrukket efter de nyeste
iagttagelser paa vedføiede kart, som i det væsentlige er gjengivet efter
et verk af prof. James Geikie i Edinburg om den store istid
(1894).
Grænsen gaar, som man ser, over Sydengland, den nordlige del
af Belgien, Harzen, langs nordranden af Ertsbj ergene og Karpaterne,
nord for Lemberg i Galizien og i en stor tunge syd for Kiew i
Rusland, atter i en anden stor tunge vest for Volga og saa skraat opover
til vest for floden Kama og derfra nordover til Ishavet. Et særskilt
isomraade i Timanbjergene og den nordlige del af Ural har maaske
hængt sammen dermed. Arealet af denne umaadelige isørken maa
have været ikke mindre end ca. 5 millioner kvadratkilometer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
