Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store istid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
mængde steder i afleininger af ferskvands-ler rundt alle
Østersjølandene, over nuværende havstand. Østersjøen har da antagelig faldt
ud gjennem en flod, som ialfald under en del af dette tidsrum
har havt sit løb gjennem Øresund til Kattegat.
For omgivelserne af Østersjøen har man betegnet dette tidsrum
som »Ancylus-sjøens tid«; at gaa nøiere ind paa forholdene i den
øvrige del af Europa under denne tid vilde her føre for vidt.
Men atter begyndte landfladen at synke ialfald i den søndre
del af Østersjøens omgivelser og omkring Kattegat. Østersjøen blev
atter et saltvandshav, og det endog saltere end nu (hvilket bevises af
forekomster af strandsnegle, af litorina og andre dyr, som kræver
saltere vand); ogsaa Ladoga var en vik af dette hav, Litorina-havet.
Klimaet maa under en del af denne sidste, postglaciale,
sænkning af Skandinavien have været endog mildere end nu, hvad der vises
f. eks. af forekomster af hasselnødder paa steder, hvor nu ingen
hassel kan vokse, og ved forekomster i de (postglaciale) lerlag og
skjælbanker fra den tid af muslinger (f. eks. tapes decussata) som
ikke længere lever ved Skandinaviens kyster (M. Sars, De Geer etc.),
men først længere syd i varmere have.
Efter denne tid har Skandinaviens landoverflade uafbrudt hævet
sig indtil nutiden; men klimaet er, som ogsaa de høitliggende norske
torvmyrer med furustammer, hvor nu ingen furu vokser, gjennem
A. Blijtts og andres undersøgelser viser, bleven noget koldere end
under den milde tid, da strandsneglerne leved ved kysterne af
Østersjøens indre dele.
Hvordan under det lange tidsrum fra den yngste baltiske
is-strøms tid isdækkerne i Skandinavien og Europa for resten (Alperne,
Skotland o. s. v.) samt i Nordamerika snart rykked tilbage og snart
atter frem, afsættende sine brævolde, som merker efter sin beliggenhed
til forskjellige tider, og hvordan en hel række andre forhold — fra
vandringer af flora og fauna til dannelse af botner og indsjøer o. s. v.
— stod i forbindelse dermed, vilde her i denne korte fremstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>