- Project Runeberg -  Fridtjof Nansen 1861-1893 /
165

(1896) [MARC] Author: Waldemar Christofer Brøgger, Nordahl Rolfsen With: Bjørnstjerne Bjørnson, Christian Krohg, Otto Sinding, Erik Werenskiold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjennem Grønland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

165

lik fjorden paa 64° 10’, straks syd for Godthaab, hvorved veien til
vestkysten blev betydelig forkortet. Dette forslag blev modtaget med
glæde af alle, og saa bar det fremover i snefyget med samme
uafladelige slid som før, omend i lidt anden retning.

De gjennem indlandsisen opstikkende fjeldtoppe (nunatakker),
som de hidtil havde passeret, var nu slut; det sidste glimt af bart
fjeld saaes den 31te august. Senere saa øiet intet andet end is og
sne, helt til de kom over til vestkysten.

Endnu stadig steg landet; snefladen hæved sig i ganske svage,
lange bølger høiere og høiere indefter.

I ugevis gik det nu indover paa denne maade; den ene dag var
som den anden med uendeligt slid fra morgen til kveld. Sneens
overflade var nu stadig aldeles glat og jevn som et speil uden anden
ujevnhed end de spor, ekspeditionen ’selv satte med sine fødder og
kjælker. Sneen, ofte nysne, var i regelen en fin, tør foksne, som var
ualmindelig traa at trække kjælkerne igjennem. Dagsmarscherne blev under
disse forhold ikke lange, 1—2 mil, uagtet de nu kunde bruge skierne.

Efterhvert som de kom indover, blev kulden sterkere og
sterkere; naar det var godveir, kunde vistnok middagssolen stege, saa
det ofte var ganske generende, de kunde endog blive vaade paa
fødderne i sneslapset; men saasnart solen gik ned, saa var til gjengjæld
nattekulden saa meget værre, og de var ofte udsat for at fryse de
vaade fødder. »Del hændte ofte, naar lauparskoene skulde tages af
om kvelden, at de var frosset sammen med ladder og strømper til
ett stykke.«

Den 11te september var nattetemperaturen inde i teltet under -f- 400
C., og udenfor teltet antagelig under -h 45° C.; forskjellen i
temperatur dag og nat var oftere mere end 20°. Til og med inde i den
lukkede sovepose var kulden saa sterk, at naar de vaagned, var gjerne
hovedet fuldstændig omgivet af is og rim. »At maatte stadig færdes
ude i slig kulde er ikke altid behageligt,« siger reiseskildringen.
»Der danned sig ofte slig is i ansigtet, at skjegget frøs fuldstændig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frnansen/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free