- Project Runeberg -  Fridtjof Nansen 1861-1893 /
171

(1896) [MARC] Author: Waldemar Christofer Brøgger, Nordahl Rolfsen With: Bjørnstjerne Bjørnson, Christian Krohg, Otto Sinding, Erik Werenskiold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjennem Grønland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

171

De to medbragte breve — det ene fra Nansen til Gamél, det
andet fra Sverdrup til hans far — var snart telegraferet over
hele verden og vakte jo, som det vil erindres, overalt umaadelig
jubel.

Nansen selv og hans fæller maatte imidlertid altsaa overvintre i
Godthaab, hvor kolonibestyreren Bistrups, doktor Binzers, presten
Balles og de øvrige danske familier viste den største gejstfrihed og
gjorde alt for at gjøre dem opholdet saa behageligt som muligt.
Nansen selv anvendte det meste af tiden til at studere eskimoerne.
Han leved sammen med dem i deres hytter, satte sig ind i deres
fangst, skikke og levevis, ja lærte sig endog nogenlunde deres sprog.
Han lærte at ro med kajak og skyde med deres vaaben, kort sagt
han skyed intet for virkelig grundig at studere dette merkelige folk,
som han snart lærte at holde af.

Han gjorde ogsaa flere længere udflugter sammen med
grønlænderne, en jagttur til Ameralikfjorden, saa et par længere ture til
Sardlok og Kangek, hvorved han i flere uger bodde hos
eskimoerne.

Disse studier afsatte senere hans bog: Eskimoliv, hvori hans
varme sympati for dette til undergang viede naturfolk har faaet et
ogsaa for forstaaelsen af hans egen karakter og hans eget naturel
interessant udtryk.*) —

Den 15de april 1889, mens Nansen og hans fæller sad og drak
kaffe hos kolonibestyreren og slog af en lun passiar med doktoren,
gjenlød hele kolonien af et eneste hyl: Umiarsait, umiarsuit! (skibet,
skibet!) Det var det længselsfuldt ventede fartøi, Hvidbjørnen, fører
løitnant Garde.

Afskedens time var nu inde, og i en fart var alt i orden. »Det
var ikke uden sorg, at flere af os drog bort fra det sted og det folk,
hvor vi havde befundet os saa usigelig vel,« siger reiseskildringen.

*) Se nedenfor i kapitlet Hjemme og ude.

21*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frnansen/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free