Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grønlandsekspeditionens videnskabelige betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
daglig forskjel. En overgang af føhnvinde*) fra den ene side af
Grønland til den anden (som f. eks. Nordenskiöld havde tænkt sig)
synes efter den meteorologiske karakter af Grønlands indre udelukket.
De geografisk-geologiske resultater samler sig væsentlig om
iagttagelser over landisens forhold. Først og fremst, som ovenfor
nævnt, iagttagelserne over dens udbredelse, som gjennem
ekspeditionen én gang for alle blev fastslaaet. Dernæst om dens fonn
og beskaffenhed forøvrigt. Det store hovedresultat i
videnskabelig henseende af Nansens Grønlands-ekspedition er,
som det vil forstaaes af ovenstaaende skisse af den store istid, den
én gang for alle sikkert fastslaaede kjendsgjerning, at vi i Grønland
har et isdækket land, der giver os et temmelig nøiagtigt
billede a f forholdene i Nordeuropa (navnlig i Skandinavien)
og Nordamerika under dette vigtige afsnit af jordens
historie.
Der var jo ogsaa før Nansens ekspedition al grund til at antage,
at hele Grønlands indre var dækket af is; men nogen absolut
sikkerhed derfor kunde alene en færd tvertover indlandsisen, som
Nansens, skaffe. Ogsaa en saa erfaren arktiker som Nordenskiöld,
som selv flere gange havde gjort ekspeditioner indover landisen, havde
jo endog efter sin sidste store ekspedition i 1883, hvorved han var
naaet længere end nogen anden før ham, anseet det for muligt,
at Grønlands indre ikke i sin helhed var dækket af is, men
delvis isfrit, idet han tænkte sig, at han i 1883 skulde have
»vandret ind over et bredt isbaand, som ved 69° og 70° strækker
sig tversover landet«. Enhver tanke om isfrie »oaser« eller isfrie
landstrækninger over store dele af Grønlands indre maa efter
Nansens ekspedition ansees for udelukket, og Nansens resultat er nu
*) En fugtig havvind, som støder an mod en bjergkjede, vil ved afkjølingen i
høiden afgive sin vanddamp som nedbør; derved frigjøres vanddampenes latente
varme, og vinden vil paa den anden side af bjergkjeden synke ned som en
varm, tør vind (sveitsernes »Føhnwind«).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
