Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grønlandsekspeditionens videnskabelige betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Bortseet fra kystsonens »nunatakker« fandtes ingensteds i
ekspeditionens rute spor af opstikkende fjeld; heller ikke noget andet
steds paa Grønland er opstikkende fjeld fundet indenfor det smale
kystbelte. Landisens mægtige dække, paa sine steder vistnok op
til et par tusend meter tykt, skjuler saaledes fuldstændig baade fjeld
og dal i det indre; det er her selv aldeles uden enhver bedækning
af sten, grus eller støv*) og uden ethvert spor af liv.
Den næsten mathematisk regelmæssige form af dette is- og
snedækkes overflade viser, at den kun er bestemt af nedbøren selv,
af vinden og af lovene for et seigtflydende (viskost) plastisk legemes
overflade, derimod ikke i merkbar grad af underlagets specielle
beskaffenhed. Selve underlaget for isdækket, altsaa den faste
fjeldgrund, har vel i Grønland, som i Skandinavien, en ganske
uregelmæssig overflade med fjelde og mellemliggende dale**).
været aldeles uafhængigt af det nuværende’vandskille i Skandinavien, er paavist
af en række forskere, navnlig af G. De Geer.
*) Ogsaa efter det af Nordenskiöld beskrevne støv fra indlandsisens randsone, af
ham anseet for kosmisk og betegnet som kryokonit, fandtes intet spor i det
indre. Det er forlængst paavist af v. Lasault, Lorenzen, Wülfing o. s. v., at det
ikke stammer fra verdensrummet, men er støv fra det isfrie kystland, blæst
op paa indlandsisens randsone. Nansens iagttagelse, at det mangler i det indre,
beviser yderligere, at kryokoniten ikke i nævneværdig grad kan være kosmisk
støv.
**) Landisdækket maa fra forst af være opkommet saaledes, at i de høiere liggende
dele af landet (som da antagelig maa have ligget betydelig høiere over havet
end nu) den som sne faldne nedbør mere og mere er bleven liggende fra det
ene aar til det andet uden at smelte (idet klimaet stadig er bleven koldere med
middeltemperatur under 0°, og landet maaske ogsaa stadig steg høiere op over
havet). Herved dannedes først i de høiere dele af landet, ved den sedvanlige
omsætning af sneen til bræis, flere og flere isbræer, der lidt efter lidt bredte sig
ud ogsaa over de lavere dele af landet, indtil tilsidst alle fordybninger var
udfyldt og hele landet bedækket af is og sne. Som isbræerne i isfjordene viser,
glider isen ud fra det indre til alle sider; ogsaa smelter den til vand langs
underfladen (overalt rinder elve og bække frem under isbræerne paa Grønland,
selv paa vintertiden); derved modarbeides isdækkets vekst ved den stadige paa
ny i høiden faldende nedbør. Hvorvidt mindsk ni ngen af is- og snedækkets
masse ved kalvningen i isfjordene, ved afsmeltningen for bræenderne og langs
undersiden af isdækket (saint ved den sikkert ganske ubetydelige afdunstning
fra landisens overflade) eller forøgelsen af samme ved ny nedbør for tiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
