Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eva Nansen. Et mislykket interview. Ved Nordahl Rolfsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
og en troværdig kvindes vidnesbyrd—: da Fridtjof Nansen fridde,
sagde han med det samme: »Men jeg skal opom nordpolen.« »For,«
siger den, som ved bedst besked om dette, »han er ingen juksefant.«
Men hvem er han-?
Saa siger sagaen: Det var engang en meget berømt mand, en
digter, hvis navn er kjendt over Europa, Amerika og Australien.
Og han kunde gaa paa gaden i saa dybe tanker, at han ikke hilste
paa Eva Nansen. Og hun klaged over det. Og den berømte digter
sagde: »Hænder det én gang til, saa bare hvisk, naar De gaar forbi
mig: »Hils, din djævel!« Og hun fulgte hans bud.
»Hils, din djævel.« Det var min første tause indvortes
henvendelse til fru Eva Nansen, naar jeg gik hende forbi paa gaden og
ærbødig blotted mit hoved, uden at hun saa meget som rørte paa sit.
Jeg kjendte bare et koldt gufs af fornemhed isne min nøgne pande.
Og hende skulde jeg interviewe.
Jeg skjalv. Jeg havde været derude paa Godthaab en gang,
før lian reiste, og hun havde sendt to gule jagthunde paa mig, — thi
jo mere jeg har tænkt over det, jo mere er jeg bleven overbevist om,
at det var hende. Og de rev og sled i min tyklegg, og jeg klaged
ikke, for jeg skjønte, at de stakkars dyr nu skulde trænes i sult,
og jeg gav gjerne mit ikke saa ganske ringe bidrag til
nordpols-ekspeditionen.
Og nu var hun alene. Og jeg skulde ud til hende. Jeg turde
ikke. Jeg vilde prøve med telefon, og selv der vilde jeg først have
en mellemmand. Jeg skikked en og spurgte. Hun svarte, at hun
var sterkt optaget, og at hun ikke kunde love noget bestemt; men
hun antog — om tre uger — i telefon.
Jeg tænkte med digteren: »Slig kulde er ikke varmere,« og jeg
forstod fuldkommen, at man maatte have været paa indlandsisen
og skulle til nordpolen for at kunne fri til hende.
Men om tre uger skulde denne bog være færdigtrykt. Jeg
maatte derud. Jeg brugte ikke jernbane. Jeg havde slæde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
