- Project Runeberg -  Fridtjof Nansen 1861-1893 /
191

(1896) [MARC] Author: Waldemar Christofer Brøgger, Nordahl Rolfsen With: Bjørnstjerne Bjørnson, Christian Krohg, Otto Sinding, Erik Werenskiold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eva Nansen. Et mislykket interview. Ved Nordahl Rolfsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

191

Og jeg stod alene derinde og snapped efter veiret. Jeg havde
en følelse som i romerbadets isbassin, naar temperaturen er tre
grader. Jeg noterte:

»Jeg har fundet jordens tredje kuldepol.«

Den var ogsaa det eneste, som var at finde derinde. For mage
til kaos har jeg ikke oplevet. Der laa de hulter til bulter i kister
og skaber: noder og unoder, verktøi og pemmikan, breve og folianter;
og midt under en mængde gamle glasplader, Gud forlade mig,
kaldelse til korresponderende medlem fra selveste Académie des
sciences i Paris.

Ved at velte og bryde paa frosne blokker af bøger og pakker
flk jeg blodet til at cirkulere. Jeg halte frem et gammelt skiddent
fotografi. Det var af denne stue. Paa den ene side af peisen sad
Fridtjof Nansen, ludende forover, paa den anden side noget
dæmonisk noget, en sort figur, som jeg gjetted kunde være hans hustru.
Jeg skjalv straks af kulde, naar jeg ikke flytted paa noget, og
mum-led englænderens ord: »En jomfru, som venter sin brudgom; alt
festligt og beredt.« Jeg krøb ind i den varme stue. Hun sad bøiet
foran ilden. Hun var ligesom en anden. Men mine tænders klapren
vakte hende.

»Var der svalt derinde?« spurgte hun indsmigrende. Saa satte
hun sig med armene overkors igjen. »Nu maa De spørge. De maa
være indiskret.«

Indiskret — herregud! jeg turde ikke engang spørge, hvad tid
hun var født, — nei det, det turde jeg nu slet ikke spørge om. Jeg
ved det i dette øieblik slet ikke, — og det aarstal skulde dog
forekomme i en biografi.

Jeg spurgte om de taabeligste ting, om sligt, som jeg kunde
læse mig til i hvert konversationsleksikon — slet ikke om noget
intimt, saadan som andre kloge interviewere vilde have gjort, — om
hans kjærtegn, 0111 de sloges meget, naar de var alene, og andre
ting, som er private og delikate og derfor bør tilhøre almenheden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frnansen/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free