Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eva Nansen. Et mislykket interview. Ved Nordahl Rolfsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
Hun skulde synge om aftenen. Hele dagen telegraferte
impressarioen i al stilhed. Hun gik hjemme i hotellets rum — op og ned,
op og ned, hvilte ikke, aabned ikke sin mund til et ord. Klokken
fem lagde hun sig paa sengen. Da kom budskabet: Liv frisk. Og
da »sprang hendes taarer som hagl over knæ«.
Var det en hallucination? Et second siglit? Saa maatte jeg
ogsaa have faaet en second hørelse. Thi nu hørte jeg tydelig ude paa
gangen en, som sagde: »Vær nu sterk.« Og en, som svarte: »Er
jeg det ikke?«
»Jovist, jovist.«
Og det kom som et udbrud: »Det er jo for Fridtjofs skyld, at
jeg taaler ham–kanske han skriver en pen bog–ellers
kasted jeg ham jo ud–- —«
I det samme gik døren op. Med skjemt paa læben og overgiven
latter traadte fru Eva Nansen ung og straalende ind i stuen og bød
mig armen tilbords.
Og jeg sad som fortrollet under hendes livsglæde, en egte,
straalende livsglæde, som trængte med høi latter ud til Svartebugta og
natten.
En stund efter stavred jeg i skogen og mørket fortumlet langs
denne bugt — og hørte vandet skvulpe og hulke sagte under den
smeltende is.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
