Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordpolare forskningsfærder gjennem tiderne. Ved kand. Aksel Arstal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
ridians skjæringspunkt med den 70de breddegradslinje, falder
drivis-grænsen og den netop nævnte varmelinje nogenlunde sammen paa
en længere strækning; det bliver altsaa mellem Norge og Spitsbergen.
Ellers har der været truffet drivis i sydost for Newfoundland lige
til den 40de breddelinje bortimod Azorerne. Mellem Azorerne og
Færøerne holdes isen tilbage indenfor en stor bue, skjøvet op imod
Grønland og Island; indtil Færøerne ligger drivisens yderlinje en
lang strækning parallel med og 600 km. söndenfor nulvarmens linje.
I dette strøg befinder sig den atlantiske basislinje mod det
nordlige polarhav, en strækning mellem Nordkaps og Labradors
sydøsthjørne via Grønland paa 4—5000 kilometers længde.
Ved aar 1000 betegner saaledes denne sydvest-nordostlige linje
den omtrentlige grænse for kjendskabet til jordkloden i denne egn.
Og i 500 aar holder den geografiske viden rast foran den.
Ved dette kjendskab maa desuden ikke forstaaes stort mere end
deres, som talte opdagernes sprog. Den øvrige verden var ikke
delagtig deri. De gamle vikinger var kanske trængt frem til polhøider,
som først Davis og Hudson naadde igjen. Ogsaa deres opdagelse
af Amerika maatte jo gjøres paany.
Hvor lidet nordboernes færder stundom var kjendt i den store
verden, viser, blandt meget, en omstændighed som den, at selv i
England, hvor jo efterretningen om Ottar Haalogalændings
Bjar-melands-reise er sat i skrift, nemlig af Alfred den store, betegnes
englænderne Willoughby s og Chancellor’s omseiling af Nordkap og
fremtrængen til Hvidehavet i midten af det 16de aarhundrede af
samtidige som en for den engelske nation særlig berømmelig
førsteopdagelse, der kan maale sig med portugisernes opdagelse af
sjøveien til Indien og Amerikas opdagelse.
En saadan overseen af, hvad der dog var en noteret
kjendsgjerning, hænger sammen med den ikke ualmindelige mistillid til
meget af, hvad de reisende fortalte; selv ofte i saadanne tider lidet
istand til at skaffe sig ordentlig greie paa det nye, der mødte dem i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
