Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordpolare forskningsfærder gjennem tiderne. Ved kand. Aksel Arstal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
vestfærderne, reformationsaaret, 1517, havde London kun fire, fem
egne skibe paa mere end 120 tons, — i den anden halvdel af det
samme aarhundrede gjør Francis Drake den Magellanske
verdensomseiling efter, og over stumperne af »den uovervindelige armada«
seiler de første rækker op af den verdensflaade, som nu
repræsenterer en bæreevne som alle andre folks skibseie tilsammentaget.
. . . Det er høist tragisk dette historiske fatum, at det er
Venezias og Genuas egne sønner, en Cabot, — en Kolumbus, hvem
impulserne fra hjemmet gjør til banebrydere for verdenshistoriske
udviklinger, som bringer de rige moderrepubliker til fald . . .
DET FØRSTE NUTIDSAARHUNDREDE. ARKTISK
OVERVINTRING.
Den første hovedgruppe af polarfærder i den nyere tid
foranlediges af merkantile interesser og sigter paa praktiske resultater. De
deler sig nærmest i »nordvestlige« og »nordøstlige«. De afsluttes
paa den ene side med den navnkundige Franklin-ekspedition og
dennes efterdønninger i midten af dette aarhundrede, paa den anden
side med den lykkeligste af alle polarfærder, den Nordenskiöldske
Vegafærd 1878—79.
Det første følge af nordvestfærder, det 16de aarhundredes, til
hvilke det oprindelige initiativ er Cabots, kulminerer med Bylots
og Baffins fremtrængen i det bassin, som er bleven kaldt Baffins
bugt, fordi det antoges at være afstængt mod nord. Den 5te juli
1616, altsaa henimod Trediveaarskrigens tider, holdt Bylot med Baffin,
ombord paa Discovery, foran Smith sund, den sydlige indgang til hint
merkelige 4—500 km. lange stræde mellem Baffinsbugten og hvad
vi indtil videre faar kalde selve polarhavet. Om dette stræde, som
med sin udvidning midtveis ligner i sin ydre form noget det ogsaa
treleddede, vel halvt saa lange sund mellem Europa og Asien ved
Konstantinopel, og om det vældige pioner-arbeide i polarfremryknin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
