- Project Runeberg -  Fridtjof Nansen 1861-1893 /
211

(1896) [MARC] Author: Waldemar Christofer Brøgger, Nordahl Rolfsen With: Bjørnstjerne Bjørnson, Christian Krohg, Otto Sinding, Erik Werenskiold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordpolare forskningsfærder gjennem tiderne. Ved kand. Aksel Arstal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

211

naar de kommer frem til byporten tidlig om morgenen efter at have
kjørt slæden hele natten igjennem«. Snefaldet nødte dem omsider
til at bruge skorstenen som forbindelsesvei med udenverdenen.
Kan-skelfor resten den flegmatiske hollænder af karakter er ikke saa lidet
disponeret for ensformighed og modgang i sammenligning med andre
nationer, og hvor der er humør, der er sundhed. Et stort vinfad
var badekar. De kasted lod om »kongeriget Novaja Semlja« og
indsatte kokken, som trak det store lod, til konge af Novaja Semlja.

Barents døde kort efter opbruddet, som en helt, paa isflaket med
sjøkortet foran sig og med omtænksomme raad for sit gjenlevende
mandskab, som med sin syge styrmand imellem sig havde tiltraadt
hjemreisen til Europa i aabne baade.

Under helt andre vilkaar forløber overvintringen ombord drivende
i isen, som den østerrigsk-ungarske nordpolekspedition opleved den
1872—73 i den samme del af Ishavet. Payer skildrer de frygtelige
ispresninger: »Som folkemængden i en opstand, saa reiste al isen sig
imod os. Truende reiste sig bjerge op af jevne sletter, den lette
knirken blev til klirren, brummen, brusen, øgende til tusendstemmigt
hylende raseri.« Mere og mere is kommer under skibet, som
begynder at løftes op af havet. I al hast ordner man sig til paa
kortest varsel at gaa fra borde, skjønt den omgivende ises tilstand
syntes at gjøre det haabløst baade for folk og baade. Men at skibet
maatte briste for presset, hvis det ikke hævedes tilstrækkelig af
is-trykket, syntes uundgaaeligt. Alt knaged og knitred som i ildebrand.
— Disse presninger og deres virkninger paa skibet og indtryk paa
de ængstede gemytter gjentog sig næsten daglig, — i 130 dage, ofte
flere gange daglig, og næsten altid i solløst mørke. Mail sover i
klæderne. Ret som det er, alle paa dæk og marschfærdige, jaget op
selv fra søvnen.

Ombord, paa et lidet skibsrum, uden anledning til at fjerne sig
synderlig paa isen omkring, gjør ensformigheden, mangelen paa
kraftig bevægelse og afvekslende beskjæftigelse sig endnu sterkere

26*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frnansen/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free