Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordpolare forskningsfærder gjennem tiderne. Ved kand. Aksel Arstal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
Englands dronning kaldte den nordlige del af Amerika, i de dage,
da Frobisher, Davis og mange andre af det britiske sjømandskabs
nymænd vandt udødelighed for sine navne og nye omraader for
menneskelig viden og foretagsomhed.
Dronning Elisabets me la incognita, det var den første historisk
kundgjorte landkjending af ø- og sund-splintringsstrøget mellem
Grønland og Amerika, a mark and bound hitherto (o: 1577) utterly
an-known. De vil endnu finde dette navn Meta incognita henkastet i
det nærmeste hjørne af det store Baffinsland ved Hudsonstrædet.
Hvad der har gjort denne forræderisk farefulde ø- og sundverden
nordenfor Amerika til en saa lokkende forsøgsvei ud i de polare
mysterier, at den ikke alene er bleven den først valgte, men ogsaa
skuepladsen for de største anstrengelser og de største ofre, er
foldet første, at passagen til de rige kystlande ved havet hinsides
Ko-lumbus’ verdensdel tænkte man sig, lige til Cook i slutten af forrige
aarhundrede bringer Deschnews og Berings stræde for lyset, saa
uforholdsmæssig kortere nordenom Amerika end nordenom Europa og
Asien.
For Cabot og hans samtid tegnede sig vistnok nord om vort
nuværende Syd- og Mellemamerika kun et i det høieste af en del øer
opfyldt hav; ja lige ned til for halvandethundrede aar siden tænkes
»
Amerikas nordkyst som en svagt buet sydvestlig linje, som skjærer
af fra Hudsonbugtens nordvestlige hjørne og til kap Blanco ved
Stillehavet, i kysten mellem San Francisko og Vancouver.
Og for det andet, det som ogsaa har gjort, at fremrykningen,
ogsaa mod selve nordpolen, har i den største del af dette
aarhundrede valgt denne vei: langs denne byder Grønland en allerede tidlig
til meget høie bredder kjendt kystlinje. Her rækker som en vældig
tunge et stykke polverden en halv gang til saa langt indenfor det
tempererede jordbelte, som i Norge et stykke tempereret verden
skyver sig i den modsatte retning ind i polregionen. Saaledes havde
f. eks. den flere gange foran nævnte Baffin paa Grønlands amerikan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
