Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordpolare forskningsfærder gjennem tiderne. Ved kand. Aksel Arstal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
lig fundet et dokument fra ekspeditionens chefer. Dette, den eneste
forefundne beretning fra Franklin-færden, bestod dog kun i en
dobbelt paaskrift paa en af de blanketter, som engelske forskningsskibe
har med sig for flaskeposter, og som er forsynet med en paatrykt
henvendelse i seks sprog, hvoraf den »skandinaviske« lyder: »Finderen
af dette papir ombedes, naar leilighed gives, at sende samme til
ad-miralitetssekretæren i London eller nærmeste embedsmand i Danmark,
Norge eller Sverige. Tiden og stedet, hvor dette er fundet, ønskes
venskabelig paategnet.« Paa denne blanket havde først John
Franklin selv skrevet under 28de mai 1847, at ekspeditionen havde
overvintret paa det ovenfor nævnte sted. Dernæst var blanketten randet
med en beretning af de to næstkommanderende, af 25de april 1848
og skrevet paa findestedet: De havde for nogle dage siden forladt de
to skibe i isen noget nordenfor, efterat de havde været isbundet i
l2/3 aar. Franklin selv var død aaret i forveien. Næste dag agted
de at fortsætte med bestemmelse for Store Fiske-elv.
Hverken Hall, som ogsaa ledte paa King Williams land, i
60-aarene, og endog bragte et fundet skelet med sig, hvilket identificeredes
med en af Franklins skibsløitnanter, eller Schwatkas enestaaende
slædefærder i 70-aarene kunde fremskaffe andre skriftlige
efterladenskaber, ja resultatet af den sidstes efterforskninger har vist, at i sin
tid forhaandenværende saadanne er ødelagt af eskimoerne. Saa meget
lader sig dog sætte sammen af de forskjellige udsagn fra eskimoerne
og af, hvad det er lyktes at opspore af grave etc., at Franklins
skibe efter opbrudet fra vinterkvarteret er kommet fast i isen
nordenfor nordspidsen af King Williams land og endelig, efterat
Franklin selv allerede var død ombord, er bleven forladt, fremdeles i
isen, — i vest for samme forbjerg; et af skibene er senere drevet
sydover gjennem Viktoria-strædet paa vestsiden af King Williams
land og sunket i den østlige del af den lille fastlandsgolf, i hvilken
strædet munder. Skibsbesætningen, blandt hvilken døden allerede
var begyndt at herje, drager som et vandrende dødningefølge, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
