Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordpolare forskningsfærder gjennem tiderne. Ved kand. Aksel Arstal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Her er det altsaa, nær Kap Sheridan paa Grants land, at Alert
ligger i vinterhi elleve maaneder, under temperaturer, som kan synke
til 58,75 0 C.
I vidtstrakte slædefærder, omkring 30 længdegrader i udstrækning
fra vest til øst, hvilket paa den 83de breddegrad vil sige saa meget
som ca. 400 km., rekognoscerer løitnanterne Beaumont, Aldrich m. fl.
jordklodens nordligst kjendte kyster, øst og vest for sundaabningen,
og den 12te mai 1876 naadde Markham og Parr 83° 20’ 26", omtrent
63° vestlig længde for Greenwich.
Markham havde, i spidsen for en slædeafdeling, at kjæmpe sig
nordover isen saa langt som muligt. Overnattende paa isflak,
huggende vei gjennem »urer« af kjæmpeis med hakker og skofler,
stundom sneblinde, til livet i dybe fonner mellem iskubberne, foran
løitnant Parr og veihuggerne, efter de andre slæbende slæderne,
ravende, glidende, faldende . . . »One thing is pretty certain, we
cannot have much ivorse, and this is a consolation«*). — Vel skrevet,
kjække sjømand! — Og saa nordenvinden! I -=- 55° C.! »It almost
cuts one in two«. Og saa veirtykket!
Kysterne er naturligvis flankeret af urer af oppressede iskubber.
Fra Kap Josef Henry, hvor Markham slipper kysten for at tage ret
nordover, med proviant for tre og seksti døgn, ser han udover et
uregelmæssigt ishav, med smaa, men tykke flak og store kubber, i kamp
og splintring, ofte saaledes ordnet, at volde af stabler og kubber
omgiver større eller mindre flak. Længere fra land er flakene uden
ringvolde, men frygtelig knudret og sammenstuvet, ofte af meget
ulige niveau, med flere og flere tilsyneladende nyfrosne stykker
imellem, men med snedækkede forræderske sprækker. Et enkelt flak
sættes skjønsmæssig til 2 km. længde fra nord til syd og en 10 lun.
i omkreds. Der paatræffes kubber med flekker af dynd og ur, »som
om de havde havt noget med land at gjøre«. Under vandringen paa
*) Ét er helt vist, vi kan ikke have det stort værre, og det er en trøst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>