Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordpolare forskningsfærder gjennem tiderne. Ved kand. Aksel Arstal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
trods alle uheld fortsatte færder for at bringe i stand en
handelsforbindelse mellem England og Sibirien gjennem det kariske hav.
Den 21de juli 1878 forlader Vega Tromsø, tre uger senere
Dicksons-havn udenfor Jenissei-elven, 19de august ankres ved den gamle
verdens nordpynt, Kap Tscheljuskin, »det enformigaste och ödsligaste
(landskap, jag sett) i den höga norden«, skriver Nordenskiöld. 27de
september 1878 til 18de juli 1879 ligger fartøiet isbundet kun 2 dages
reise fra Beringsstrædet, som passeres den 20de juli.
Dermed er nordostpassagen fuldført. Og først dermed har
kjendskabet til det nordpolare ishav faaet en helt sammenhængende
basislinje og den fremtidige indtrængen i polverdenen et nyt større
uforsøgt omraade lagt eggende imod sig.
STILLEHAVS-SIDEN.
Det er, hvad man kunde kalde Stillehavs-siden, hvor
Beringsstrædet under omtrent samme meridionale storcirkel som Trondhjem
ligger ligesaa langt fra nordpolpunktet som den sidstnævnte by. Det
er det store strøg med de ny-sibiriske øer i midten, hvor der udenom
det nordøstlige af Asien, ligesom nordenom det nordøstlige af Europa
og det nordøstlige af Amerika, synes at skimtes de stigende konturer
af polare landsplinter.
Som denne polare halvkreds-sektor fra Obs og Jenisseis mundinger
med de nysibiriske øer og Beringsstrædet i midten til
Mackenzie-elvens delta har været den mest afsidesliggende, det vil sige afsides
fra europæisk-amerikansk foretagsomhed, er der intet paafaldende i,
at selv de mest fremskudte indblik i polverdenen fra denne side ikke
naar længere ud, end om man stod paa det yderste fastlands-kap, ja
under Beringsstrædets meridian ikke længere, end hvad der vilde
svare til polhøiden af Beeren Eiland paa den europæiske side; før
./erøjjeffe-færden var her intet kjendt fartøi naaet stort længere, end
hvad der vilde svare til en grad nordligere end Nordkap eller til
Upernivik paa Grønlands vestkyst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
