Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norske sjømænds bidrag til de arktiske egnes geografi. Ved professor H. Mohn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
ro’ss, isbjørn og ren, da vildtmængden paa de gamle fangstpladse
ved Spitsbergen da var aftaget saa kjendelig, at den her ikke længere
lønned sig. Den opmerksomhed, som fra flere videnskabsmænds
side fra denne tid af blev deres opdagelser til del — saaledes fra
først af navnlig fra Sverige [Sv. Vetenskaps-Akademien og senere det
svenske antrop. geografiske selskab), saa ogsaa fra redaktionen af Pe-
termanns Mittheilungen og
navnlig fra det norske
meteorologiske instituts side
— har sikkert gjort sit til,
at mange af disse djerve
skippere en og anden gang
voved sig noget længere
ind i ukjendte farvande,
end de ellers vilde gjort
blot for fangstens skyld.
Vi kan begynde
rækken af de norske fund i
Ishavet med aaret 1859.
I dette aar var kaptein
Elling Carlsen (født 1819
i Tromsø, senere bekjendt
ogsaa derved, at han
deltog som »ismester« i den østerrigske polarekspedition 1872—74) med
briggen Jan Magen paa fangst østenfor Spitsbergen, østenfor de øer,
der ligger paa Storfjordens østside. Med Carlsen fulgte en anden
bekjendt ishavsfarer, Sivert Tobiesen (født 1821 paa Tromsø, død 1873
paa Novaja Semlja). Den 21de juli 1859 lik Carlsen se et land mod
nord, og den 22de var han kun 2 mil söndenfor dette land. Det
halsenere vist sig, at landet er den øgruppe, som har faaet navn af
Kong Karls land, og som ikke usandsynligen allerede var seet af en
englænder, Thomas Edge, i 1617 og givet navn af Wilkes land.
i
Elling Carlsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
