Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norske sjømænds bidrag til de arktiske egnes geografi. Ved professor H. Mohn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
at han rent ud betegner dem som aabnende et nyt tidsskifte i
nordostfærdernes historie.
Johannesen fik da ogsaa, 25 aar gammel som han da var, af
Svenska Vetenskaps-Akademien, til hvem han havde indsendt en
beretning om sine opdagelser, til belønning en sølvmedalje. Da
Nordenskiöld paa akademiets vegne oversendte denne, nævnte han
for spøg, at en omseiling af Novaja Semlja vistnok vilde have
indbragt en medalje i guld. Det skulde heller ikke vare længe, inden
dette spøgefulde løfte blev indløst.
Allerede i det følgende aar.
1870 omseilte Johannesen hele Novaja Semlja. Fra
Vaigat-strædet seilte han østover ind i det kariske hav (12te juli)
til Jalmal, saa over til Novaja Semlja igjen og atter over til Jalmal.
Han havde nu fuld fangst, men beslutted desuagtet, og uagtet
sommeren var slut, at forsøge at komme helt rundt om Novaja Semlja,
hvilket ogsaa til trods for den sene aarstid (nordostpynten af øen
passeredes dexi 3dje september) lyktes. Efter at have indsendt sin beretning
dette aar til Svenska Vetenskaps-Akademien erholdt Johannesen
selskabets guldmedalje for sin bedrift. I samme sommer leverte
is-havsfarerne T. Torkildsen, E. A. Ulve, T. B. Mack, P. Quale og A. O.
Nedrevaag bidrag til Novaja Semljas og det kariske havs geografi.
Resultaterne af de norske iagttagelser blev offentliggjort i
Peter-manns geografische Miltheilungen for 1869 og de følgende aar.
1871 udvidedes vore kunskaber om Spitsbergen og Novaja Semlja
i betydelig grad. Englænderen Benjamin Leigh-Smyth, ogsaa senere
bekjendt fra sin reise til Frans Josefs land 1881—82, fragted
Tromsøskonnerten Samson, kaptein Erik A. Ulve, til ishavsfangst. I august
var de ved sydenden af Hinlopen-strædet. Fra Thumb point paa
Wilhelms-øen saa de, at nordostlandet strakte sig meget længere østover,
end karterne angav, og fandt sydostpynten af dette land, som
Peter-mann har kaldt Kap Mohn, 4 længdegrader østligere end kartets
sydpynt. I begyndelsen af september seilte Smyth og Ulve langs nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
