Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemme og ude. Med bidrag af prof., friherre F. von Richthofen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
eskimo. Jeg lever deres liv, spiser deres mad, lærer at sætte pris
paa deres lækrerier, som raat spæk, raat kveiteskind, vinterfrossen
krækling med harskt spæk osv.*) Jeg prater med dem, saa godt
jeg kan, arbeider med dem, ror i kajak med dem, skyder, fisker,
gaar paa ski med dem, kort sagt, det gaar mer og mer op for
mig, at det ikke vilde være ganske umuligt for en europæer at bli
eskimo, naar han havde tiden for sig.«
Han drev den sjeldne sport at trække kveite — den samme
kveite — tre—fire gange op paa 100 favne vand i en kulde, hvor
kinder, næse og hage frøs bort. I slutningen af februar var han i Kangek.
»Det er velgjørende,« skriver han, »at se dagene længes, at se havet
blinke i den stigende sol, at føie denne skinne næsten varmt, at
drage paa fangst med den gryende dag, at vende tilbage mod kvelden,
og dagen er endnu ikke til ende. Samfund, damp, store tanker og
stor elendighed — alt lige fjernt — at færdes frit og glædes ved livet,
det er alt.«**)
Fra grønlænderne selv har vi en karakteristik af Nansen og hans
følge, som her fortjener at medtages.***) »Til at lære sproget,« heder
det, »var Nansen ualmindelig flink; for skjønt det kun var gaaet seks
og en halv maaned, siden han landed her, var det meste ham allerede
forstaaelig^ og hvad enten han stod i fjæren og tog imod de
hjemvendende kaj aker, eller han var paa besøg i vore huse, talte han
uden synderligt besvær og saadan, at man godt kunde forstaa det,
lian sagde, ligesom han ogsaa forstod os. Vi savned dem i høi grad
allesammen, da de var reist; allesammen saa smukke folk, som man
altid gjerne gad betragte, og de var glade i os igjen, saaledes at vi
omtrent kom til at betragte dem som vore egne landsmænd, hvorfor
vi ogsaa gik og besøgte dem, ligesom vi selv havde lyst, og saa var
*) I fortrolige øieblik kan Nansen ogsaa udmale, hvorledes eskimoerne drev
vildtet fra hovedets urskoger ned paa grøden. Det fungerte der som en slags
strøelse og smagte efter hans mening ikke ilde.
**) Se Paa ski over Grønland side 638, 646.
***) Meddelt af fru S. Rink i Dagbladet efter det grønlandske tidsskrift Atuagagdliutit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
