Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemme og ude. Med bidrag af prof., friherre F. von Richthofen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
Nansen har ganske vist ret, naar han fremhæver de synder,
den saakaldte civilisation har begaaet mod naturfolkene. »Hvad er
indianerne? hvad er de fordums stolte mexikanere, hvad er Perus
højtbegavede inkaer, hvor er Tasmaniens urbefolkning, og hvordan
staar det sig med Australiens vilde? Snart vil ikke en af dem være
istand til at løfte sine anklagende røster mod den rase, som bragte
dem undergangen.«*)
Daglig bringes der gjennem aviserne underretning om
voldshandlinger, som er begaaet i civilisationens navn, og man fyldes af
forbitrelse. Men naar Nansen helt stiller sig paa naturtilstandens
side, naar han anser det som en ulykke, at eskimoerne har lært at
læse og skrive, fordi de umulig kan ofre tid paa denne kundskab
og samtidig være lige gode fangere, saa vil ikke saa mange kunne
følge ham. Thi her er der, forekommer det os, noget individuelt i
betragtningen.
Hvad er det da, som kan bringe Nansen til at bruge saa sterkt
et udtryk, at han taler om civilisationens giftige brodd, han,
videnskabsmanden, den reisende forsker, en af civilisationens modige
pionerer? Er der, kunde man spørge, nogen begivenhed i hans liv,
hvorigjennem han har drukket det moderne samfundslivs bitterhed
og kjendt det som en besk berme? Vi kjender ingen saadan
begivenhed. Og en enkelt ytring i Eskimoliv maa ikke misforstaaes
derhen. »Naar jeg ser alt det kjævleri og al den væmmelige
ud-skjelden af modstandere,« heder det,**) »som hver dag serveres i de
forskjellige partiers blade, kommer jeg af og til at tænke paa, hvad
disse herrer politikere vilde sige, om de kjendte det grønlandske
samfund, om de ikke vilde rødme af skam, hvis de blev forestillede
for disse mennesker, som den Guds mand Hans Egede titulerer paa
følgende vis: »Saadanne vanvittige, koldsindige, uden Kiendelse af
nogen slags Guds-Dyrkelse i fæisk Dumhed, uden Orden og Di-
*) Eskimoliv pag. 285.
**) Pag 91.
32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
