Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemme og ude. Med bidrag af prof., friherre F. von Richthofen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
da faar’n nøite sig, om en vil række til tops, mens det er lyst. Og saa
havde vi slaaet ind paa en retning; — kanske det var den beneste;
men den forteste var det ikke. Sneen var vældig høi. Og nogen
fører havde vi ikke. Der er altid noget seigt ved slig en top, som
sagt, ja især paa vintertiden da. Til slut var det umuligt at ha’
skierne paa længer; det blev saa bråt, at vi maatte tage dem af og
bære dem. Men op maatte vi jo; en kan da ikke vende paa
halvveien,, selv om det er aldrig saa meget haalkeføre og skare. Det
sidste stykke var næsten raadløst; jeg maatte hugge trin for trin med
skistaven. Jeg foran, Eva efter. Det var omtrent, som hun skrev i
den norske stilen, smaapigen: »For hvert skridt, vi gik frem, gik vi
to tilbage. Endelig naadde vi toppen.«
Ja toppen naadde vi da, vi ogsaa; men da var det mørkt, og
da havde vi gaaet i et kjør fra 10 til 5 uden mad. Men det havde
vi da Guds velsignelse af — mysost og’ pemmikan i blanding. Og
det satte vi os til at maule midt oppe i sneen i tykke mørket.«
»Dere kan takke Gud, at dere ikke faar det her idag,« sagde Eva.
»Ja, Eva, du siger, det er vond smørelse,« knurred hendes mand;
»men det er saamen bare en vane.«
Foreløbig drak vi vor champagne og nød vor dessert, mens
Nansen blev ved: »Ja, der sad vi to alene i sneen oppe paa toppen af
Norefjeld, saadan 5000 fod over havet. Snoen rev i kinderne,
mørket blev tykkere og tykkere. Længst i vest var det ligesom en svag,
svag lysning efter dagen, den sidste i aaret. Vi flk nok se at lette
paa os.
Saa var det at tage retning saa nogenlunde nedover til Eggedal.
Fra Høgevarde *) og ned til dalen er det vel saa omtrent en norsk mil,
saa det havde jo ikke været noget at snakke om i lyse. Men nu var
det ikke saa greit midt oppe i vilde fjeldet. Det fik staa til.
Og udover gik det i svarte mørket, jeg foran og Eva efter. Det
*) Toppen af Norefjeld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
