Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemme og ude. Med bidrag af prof., friherre F. von Richthofen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
ned og staar og stirrer paa det klumpede skib, som blir liggende
der længe efter den fastsatte afgangstid.
Saa uanselig er bedriften, før den er fuldbragt. Kommer han
igen, vil alt, som krybe kan i Kristiania, være uden døre. Men
menneskene er sig selv lig. Som om det var intet at undfange
denne storslagne plan, at tage dette kjæmpeansvar, at bære alle
byrder indtil segnefærdighed — og saa staa rank paa
kommandobroen og sætte sit liv ind. Der var ikke mange den dag, som
ihukom det gamle ord, der blev nævnt nede ved Rækevik, da Fram
gik af stabelen: »Vi
maaler store mænd efter
fortjenesten, ikke efter
lykken.«*)
Men blandt dem, som
var mødt frem, var
medlemmer af Norges
storting. Gjennem to for et
lidet folk ærefulde
beslutninger havde stortinget
bevilget 280,000 kroner til
ekspeditionen. Idag havde
det afbrudt sit arbeide for at sige dens fører farvel. Men Nansen
var ikke underrettet, han var endnu ikke kommet ombord;
stortingets medlemmer stod der i timevis og maatte endelig gaa.
Endnu i sidste øieblik var der ting, som Nansen skulde afgjøre.
Den hele formiddag fik han saa at sige ikke veksle et ord med sin
hustru. Kun et kort farvel. Da han kom ned i stuen, blev Liv
baaret smilende imod ham. Han tog barnet i sine arme: »Ja, du
ler du, Liv, men jeg–!« Han hulked.
Saa kasted han sig i den lille petroleumsbaad, damped indover
Skitse af E. Werenskiold.
*) Magnos homines virtute metimur, non fortuna.
29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
