Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Baron E. von Toll og den Nansenske nordpolsekspedition
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
sten hid. Fra mit gamle hus, som jeg i aaret 1886 havde boet i
næsten tre maaneder, og under hvis tag jeg nu ogsaa havde sovet
nogle dage igjen, tog jeg denne gang afsked, sandsynligvis for altid.
Ved Bjørnekap opholdt vi os pinsedagene over og arbeided godt. Den
17de mai om aftenen vendte vi for alvor Kotelny ryggen. Øen tog
afsked i klart, lifligt lys, et malerisk billede, som præged sig i vort
minde. Den 18de mai gjorde vi holdt paa isen, ca. 45 werst fra øen,
og havde tilbagelagt denne vei til fods i ti timer. Torosserne var
i mellemtiden lumskelig kommet" frem under sit snedække. Det før
faste dække var nu en blød snevelling, hvor foden altid, efterat vi
havde traadt i til beltet, fandt vand under. Dagen efter denne
natte-hvil regned det, og vandet mellem torosserne tog, som følge deraf,
sterkt til.
Af min dagbog: »19de mai, 6J/a formiddag. Paa isen mellem
Kotelny og Lille-Ljachow, uvisst hvor. Fatal stilling: vaade til
skindet, gaaet vild i skodden; mellem torosser, som magtstjæler os og"
hundene; ingen brændeved, temperatur 0° og gjennemfrosne. Vi har
kanske tilbagelagt 15 werst i otte timer fra sidste hvilested. Først
gik vi øst til øst-sydøst. Derefter kom vi paa rensdyrspor, som vi
forfulgte bagover. Nu begyndte torosserne, mellem dem vaad sne,
mere vand end sne, til op paa livet, saa man synker ned i med
hvert skridt, dertil ovenpaa vaad sne, slud. Hundene trækker kun,
naar man er med og drager i slæden eller skyver efter. Efter ca. 7
werst fra lægeret viste sig en taagestribe over land. Ovandje og jeg
var enige om, at der var Lille-Ljakowøen, men han tog alligevel
kursen mod syd. Snart forsvandt taagestriben, og vi var uden kurs,
græsselig gjennemvaade. Efter 18 werst holdt til raadlægning.
Ler-redsteltet blev slaaet op. Djergili havde kastet bort den brændeveden,
vi havde med, idet han trodde, øen skulde være en 20 werst borte,
uden mit vidende, mens jeg var gaaet i forveien. Han og Ovandje
er særlig mismodige, da de føler sig skyldtynget over at have gjort
noget galt. Opmuntringer fra min side var: 1) uddeling af clioko-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
