Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nysibirien og Nordpolen. Af baron E. von Toll
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
Det nordsibiriske fastland viser i det store et lignende tektonisk
billede. Vestenfor den store bruddlinje i jordskorpen, som omtrent
svarer til Lena-elvens retning, har vi et i enkelte flag opstykket
tavleland; og mellem de enkelte flag af den store tavle har paa
sprækker og spalter vulkanske lavamasser (trap eller basalt) fra dybet
trængt op og engang som mægtige lavadækker udgydt sig over de
enkelte bygningsled i tavlen, over de kambriske, siluriske, permiske,
triassiske og jurassiske lagmasser.
Østenfor den ovenfor nævnte store bruddlinje derimod finder vi
et stykke rynket sammenfoldet jordskorpe, hvis enkelte rynker
(bjergkjeder) stryger gjennemsnitlig N—S.
Ogsaa i Grønland findes paa de steder, hvor den oprindelige
regelmæssige horisontale lagstilling er forstyrret ved senere bevægelser
i jordskorpen, ligeledes et N—S-ligt strøg; og den samme strøgretning
gjenfinde!" vi paa de nysibiriske øer, som danner fortsættelser af
Werchoj ansk-bj ergkj eden.
En modsætning hertil danner det sydlige Sibirien, der i sin
bygning slutter sig til Central-Asien og i sine geologiske grundlinjer
viser V—Ø-lige strøgretninger.
Man kunde betegne strøgretningen af de polare bjergkjeder som den
uralske i modsætning til den alpine strøgretning af de tethydiske
landes bjergkjeder, som grupperer sig omkring det nuværende og det
urgamle middelhav (tethys).
Det uraliske strøg af de arktiske bjergkjeder henviser i
overensstemmelse med en række andre kjendsgjerninger paa en
oprindelig sammenhæng mellem de enkelte landrester i
polaregnene. For afgjørelse af spørgsmaalet, om alle de arktiske øer:
Grønland, Spitsbergen, Frans Josefs land o. s. v. maa opfattes som
»rest-øer« (øer, som er rester af et tidligere sammenhængende fastland),
synes mig nødvendigvis den paafaldende sammenhæng i den geolo-
dreiet, forskjövet o. s. v.) i forhold til hverandre. Enhver saadan flytning
af de enkelte opskaarne stykker betegnes som en dislokation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
