Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mændene paa »Fram«. Ved W. C. Brøgger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
Gjertsen. »Den staute kona, Di saa ombord paa veien fra Kristiania
til Horten, Di vet? Hu’ har vær’t viden om me’n, hu’. Forleden aar
var a me’n helt ned til guldkysten, aa da di skulle iland, ser Di, saa
trudde Juell, han aldrig skulde faa se kjærringa mere, — for
allerbedst det var, saa tok rorfolka, negerane, nakne som mi hand kan
Di vete, aa løftet a op paa armane sine aa hoppa i vandet me’ a.
Juell trudde som sagt fuldt aa fast, at naa var’e slut me aa faa
godt a henner mer i verden; for dels var a naa saa ualmenneli vak-
Amundsen. Petterson.
ker aa fyldig, aa saa tænkte’n, de’ kunne være menneskeædere,
kannibaler dom kalier, iblandt au da.«
»Det er svært saa mange, som er gift af dere,« mente jeg.
»Aa ja, vi har da no’n etter os, no’n hver a’ os,« svarte
Hendriksen. »Amundsen er naa basen, han da, for han har naa vel fem eller
seks onger, saa har vesle Nordal fem, saa har Juell aa jeg fire hver,
saa har — la’ mig naa se — Petterson har vel to? — aa —«
»Saa har Nansen og jeg en hver,« tilføied styrmanden.
Jeg maatte tænke paa lille Liv, — og saa dreied jeg lidt paa
hovedet og saa ham sidde deroppe paa kommandobrettet, endnu
stedse sysselsat med at male, som han aldrig i sit liv havde gjort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
