Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mændene paa »Fram«. Ved W. C. Brøgger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
møde hans øie end trækkene af disse to, hustruen og barnet, det
første, blikket fæsted sig paa, naar han ståk hovedet ind ad
kahyts-døren. Jeg erindrer saa vel en morgen, han kom for at hente noget;
jeg laa endda, saa ståk han indom og slog af en passiar med det
samme. Dreied naturligvis paa knappen, mens han stod i døren.
Talte til mig, men jeg saa, hvor hans øine søgte hen, og hvor
tankerne var. Dette gode, varme, kjærlige blik, hvormed øinene hvilte
paa billedet, — var det ikke, som det lyste frem af hele hans sjæl, at
nu var han hjemme hos det, han holdt mest af i verden, trods baade
nordpolen og Fram!
Under billedet var en bænk: sofa om dagen, seng om natten;
det var ingen bløde fjærmadraser, kun en stoppet briks med et
par varme uldtepper og en eneste meget liden og tynd
hovedpude, det var det hele. Men hvor sov man ikke som en sten paa
dette enkle leie, — at sige, naar ikke Fram slingred, saa man blev
vækket af sin søvn ved at blive slængt ned paa gulvet da, som vel
kunde hænde.
For slingre kunde Fram, ialfald før den blev omlastet nede i
Nærøsund.
Scott Hansen fortalte, at han havde maalt en vinkel af 46 grader
for slingringen nede paa Lister. Det maa nok have været en slem
nat; hele fordækket flød i vand, og dækslasten laa og svømmed og
kastedes fra den ene side af rælingen til den anden, saa det tilslut
ikke var andet for end at kaste en god slump paraffintønder
overbord. Heldigvis kun tomme tønder, beregnet paa at nedlægge skind
af isbjørn og sæl og hvalross og andet vildt, — der var endnu nok
igjen. Ogsaa mens jeg var med Fram, slingred den en nat
nok-saa dygtig, endda veiret paa ingen maade var overhændigt og sjøen
ikke særdeles svær, kun lange dønninger. Men saa over Vestfjorden
igjen, hvor det blæste ganske friskt, der var den saa stiv som en
pinde, da først hele seilmassen kom op. Ja, det var en underlig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
