Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringslivet i Norges hovedstad i 1820-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
handlende ingen nevneverdig indflydelse. Det samme var til
feldet inden statslivet, i stortinget. Byens merkantile organ «Norsk
Handeistidende» (1825—1847) forsøgte vistnok at anspore til ini
tiativ, men selve denne tilskyndelse, ihvorvel ndsprungen af en
levende interesse for handelslivets fremme, blev alligevel kun et speil
billede af det hele margløse smaastel. Handelsstanden selv havde,
saavidt vides, heller ingen repræsentation til at løfte dens opgaver.
Med hensyn til antallet af Christianias handlende var ogsaa dette
i nedgang. Fra i 1815 at have udgjort 446 var dette tal i 1827
gaaet ned til 356. Byens folkemengde var derimod, men ikke til
byens fordel, paa ti-aaret 1815—1825 steget med 40 pct., saa
denne i sidstnevnte aar udgjorde 15 359, forstederne medregnet,
19061
I amtraandsberetning ved udgangen af aaret 1829 heder det
om Christianias økonomiforhold inden 20-aarenes tidsrum:
«Christiania er i de senere Aar gaaet betydelig fremad med
Hensyn til Folkemængden, uden at dog dette kan antages som Be-
viis for nogen Tilvæxt i Velstanden, der tvertimod tør staae i. om-
vendt Forhold, idet det forøgede Folkeantal for en stor Deel er en
Følge af de mange Arbeidere, som ved fleere større Bygningers Paa-
begyndelse for nogle Aar tilbage strømmede hid, og som senere for
en^ikke übetydelig Deel er faldne Byens Fattigvæsen til Byrde.
Trælasthandelen, fordum Byens Rigdomskilde, vedbliver at afkaste
mindre og mindre Fordeel, og synes paa meget faa Undtagelser nær,
kun at foregaae for at afbetale den Gjeld, i hvilken Byens Kjøb-
mænd staae til Udlændingen. Byens øvrige Handel og Skibsfart an-
taZSB HeriinoH at staa omtrent paa samme Punct, som for fleere Aar
tiÆage, maaske heller at være noget i Tiltagende end i Aftagende.
— Hvad Industrien og Kunstfliden angaar, da antages samme at være
i Tiltagende. Papiir-, 01i6- og «Nbekadlikerne Zaas fremad og Bræn-
devinsbrænderierne, som for nogle Aar tilbage producerede om-
trent 1100 000 Potter Brændeviin aarlig med et Forbrug af om-
trent 17 000 Tønder Rug og 14 000 Tønder Malt, antages fremdeles
at frembringe omtrentlig det samme, men med et meget formindsket
Kornforbrug, da Poteter meere end tilforn benyttes. — Tilførselen til
Byen har tiltaget i de senere Aar, især med Hensyn til, at Land-
mandens Producter, som til Salg hidføres, synes at blive fleere fra
Aar til andet, baade i Forskjellighed og Qvantitet, og hvoraf man
da kan forklare sig Hovedaarsagen til, at disse Producter, som for
det meste bestaar i Nødvendighedsvarer, snarere gaae ned end stige
i Priis, uagtet Tilvæxten i Folkemængden synes at maatte føre til
det Modsatte. Ogsaa Husleien er ide senere Aar gaaet betydelig
nedad. — Med Hensyn til Byens Bygningsvæsen, og hvad dermed
staaer i Forbindelse, ’da gaaer det i enhver Henseende mærkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
