- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Første del /
28

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nyt næringsliv vaagner i 1840-aarene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Nyt næringsliv vaagner i 1840-aarene.



Ved firtiaarenes indtreden synes det til en begyndelse heller
ikke at tage sig lvBt ud for byen og dens materielle udvikling.

Carl Johan udtaler saaledes i sin trontale ved stortingets
aabning 1842, om riget i sin almindelighed, at «Norge frembyder
et i Historiens Annaler sjeldent Exempel paa et at Naturen lidet
begunstiget Land.» — I Christiania ser kjøbmandsforeningen sig,
under trykket af tidens pinagtighed, opfordret til i marts 1842
at indsende andragende til stortinget om dettes foranstaltninger
mod den herskende pengemangel. Norsk Handelstidende skriver
s. a. i mai, at der: «I Handelen hersker overordentlig stilhed.
Havnen er næsten ledig for Skibe, og ved Langbryggen ligger
kun et eneste Fartøi, nemlig en udlosset Jagt fra Arnis.» Lige
trist fortsettes, men forsøgsvis trøstende: «Det er imidlertid at
formode, at naar den langvarige Nordenvind og Stille vender sig
til den modsatte Kant, ville vi nok faae Fartøier igjen fra Søen.»
— Trelastforretningernes nedgang havde alene i Christiania
bevirket henved halvhundrede huses fald. — Byens detaljhandel
med udenlandske varer fandt sted for udenlandske penge og var
helt afhengig af disse. — Der var for mange handlende i
Christiania, saa konkurrancen var for stor. — Som sørgelig
kjendsgjerning begyndte ogsaa udvandringen til Amerika at tage fart[1].
— Pengeforholdene var fremdeles ligesaa knappe som usikre. —
Til den trykkede stemning, som bredte sig udover hele byens
handelsverden, kom ogsaa den pludselige bestyrtelse og engstelse[2]

[1] I lengre klagedigt advares og trygles der mod at forlade landet.
[2] Om branden, som rased i fire dage, lyder beretningen, at den lagde en meget
stor del af Hamburgs bedste strøg i aske. Slukningsapparaterne —
hidkaldt ogsaa fra andre byer og nabolande — formaaed intet, hvorfor hele
kvarterer af byen maatte raseres og sprenges med artilleri, med krudt og
kanoner. Da ogsaa dette paa grnnd af den sterke vind en stund syntes
forgjeves til at faa stanset ilden, blev der endog tale om at sprenge hele
den ene halvdel af staden i luften. I anledning af sprengningen truedes
der med opstand, da mengden ikke kunde indse nødvendigheden af denne
radikale forholdsregel. Efterat brandmandskabet og borgerkorpset var helt
opgivet af anstrengelse, blev alt mandskab i hele Hamburg udskrevet til
redningsarbeide. Selv kanalerne stod i flammer ved den paa disse flydende
og antendte olje, spiritus o. lign. Ilden kunde sees helt til Kiel. Tredje
dag var 1490 huse nedbrendt. Inden ilden stansed, blev antallet
henimod 2000, hvoriblandt tre kirker og en flerhed af de betydeligste
offentlige og private bygninger. Husenes assurancesum udgjorde 50 millioner
mark banco, foruden 15 millioner for indbo. Den anden dranddag
erklærede «assuranceanstalterne» sig insolvente, hvilket dog viste sig kun at
have været et fif for at tilskynde til at redde, hvad reddes kunde.

I Christania traadte en hjelpekomité til, bestaaende af
repræsentanterne for byens fire største handelshuse (Heftye, Meyer, Grønning og
Bertelsen). Carl Johan sendte 10 000 mark hamburger banco til de
brandlidte. Brandulykken i «Pengehandelens Hovedstad» bragte overalt
den største bestyrtelse. Allevegne fra, selv udenfor Europa, blev der ilet
med at komme til hjelp, saavel i form af indbetaling af fordringer fra
Hamburg som i form af gaver, baade kontanter og fødemidler. Selv de
engelske brandassurancekompanier, hvis tab ved branden var betydelige
(800 000 lst.), gav tilsammen 17 000 lst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/1/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free