Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nyt næringsliv vaagner i 1840-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
med Læs.» I Norge, heder det, hvor «der mangler Anled
nin^ til at anlægge Canaler og Jernveie», maa der da
i ethvert fald legges vind paa at anlegge landeveie. ver raljeres
over det «ravnekrogmæssige» i, at handelsstanden, ja, selv hele
byer ikke taaler at se sit navn offentliggjort, men anser dette
for en personlig fornærmelse, selv om det er en ros, eller hvor
det gjelder rene bagateller. Der klages over, at kjøbmandsstanden
mangler kommunal aand og er for fornem til at deltage i valgene,
men 0v611a66r dette til naanHverkere, inarkstenHere og Binaa
handlere. Heller ikke vil de lade sig selv velge —- «nvaH kommer
saadant Lapperi dem ved?» — men saa bliver det kommunale stel
ogsaa derefter, anklages der. Der besværes over, at Norges Bank
anbringer sine deposita i Hamburg istedetfor hjemme. Trond
hjemmerne kan jo, ironiseres der, beholde den største del at sølvet
i sine kjeldere, hvis nationen mener, at dette ligger sikrere der.
Men lad Norges Banks hovedsede flyttes til Christiania, Baa banken
kan gjøre nytte. Der kreves revision i lovgivningen, saa handel
og vandel ikke hemmes. Der reises spørsmaal om og krav paa
oprettelsen af private banker for by og land. ver mangler cirku
lerende pengemasse 1). Der indvendes, at naar folk saa hyppig
maa «stanse», saa er ikke dette udelukkende paa grund at’
liden kapital, men kanske ligesaa meget at mangel paa kund
skaber.
At den opdukkende misnøie ikke var enstydende med en mis
trøstig og forgjeves klage uden tro paa fremtiden, er selvgivet.
Tvertimod, Her gjorde sig sammen med klagen gjeldende en for
trøstningsfuld forvisning om, at fremgang kunde der, trods alt,
ogsaa i Norge blive. Det gjaldt blot om at tåge sig sammen og
begynde paa arbeidet ). Og som bevis for, at der ikke behøvedes
at fegte i luften, pegtes Her fortrøstningsfuldt paa de, om end
undtagelsesvise, fremskridt, som allerede virkelig var gjort. Saa
ledes var Hen raske udvikling paa dampskibsfartens omraade et
lysende eksempel paa, at fremskridt ingenlunde stod udenfor
x) Det fortelles fra datidens Lillehammer, at trassent, akceptant og endossent,
alle tre maatte gaa fallit af mangel paa 10 daler.
’) En karakteristisk legemliggjørelse af tidens «tro» er «In^s^koiuiurlnika-
tionernes Fader» i Norge, Lillehammer-kjøbmanden Ludvig Wiese, hvis
livsomkved var: «Jernbaner, dampskibe, telegraflinjer, skoler, maskiner og
la>»riker inaa vi nave.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
