Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny handelslov af 8. august 1842
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
heroin, ikke nogen guldgrube og burde derfor ikke med slig be
gjærlighed eftertragtes. Man skulde ikke være for hidsig i at
forcere den frem. Let kunde det gaa som med haandverksloven
i 1827. Protesterne var saa mange, at regjeringen negtede den
sanktion, og i tolv aar maatte den vente. Den til odelstinget
indkomne demonstration fra de 120 handelsmænd i Christiania
var værd at bemerke. Loven var Baa hovedkulds og uforberedt,
at den mere kunde betegnes som revolution end som reform.
Tiden liav66 fordom mod partielle forandringer, Daa selv derimod
holdt imidlertid paa en skridtvis reformbevægelse. Det maatte
være alene i Tyrkiet, at man kunde erhverve handelsret for 8
daler. Vistnok kunde ogsaa i England hver mand paa gaden
blive handelsborger uden videre. Men der var rettigheden knyttet
til en beskatning, som, gjennem patentvæsenet, hvilte paa selve
handelsgjenstandene, saa at ikke en vilkaarlig «brandskatten», gjen
nem skat paa personen, som hos os, fra ligningskommissionens
side, særlig lige overfor de ældre kjøbmænd, kunde finde sted. Des
uden var lovens dispensationsvæsen mest muligt ukonstitutionelt.
Følgen kunde blive despoti fra oven og tyranni fra neden, o : fra
ligningskommissionen, af den fattige pluralitet af medborgere.
Professor Schweigaard var tilfreds over, at angrebene mod for
slaget især var rettet mod ordningen af handelsforholdene i byerne ;
thi den vanskeligste side ved loven var ordningen af handelsforhol
dene i landdistrikterne. Heller ikke vilde loven møde nogen al
mindelig modsigelse. Kommissionens indstilling havde nemlig
allerede været trykt et aar, og der maatte af den almindelige
taushed kunne sluttes, at forslaget ikke betragtedes med misnøie.
Patentvæsenet vilde være at paalægge handelsmændene et ekstra
ordinært bidrag til staten, aldenstund de direkte skatter var op
hævet. Særlig liaii66iBB^at til kommunen kunde ikke gaa an,
naar den øvrige kommunebyrde hovedsagelig var beregnet efter
indkomst. Han kunde ikke finde, at loven var revolutionær, da
den kun opstillede de samme betingelser for handelsberettigelse,
som før 1816 var gjeldende. Revolutionær og absolutistisk fandt
Schweigaard iøvrigt at være en begrebsmessig selvmodsigelse.
I)aa fandt ingen selvmodsigelse heri; thi begge dele indeholdt
begrebet om lovløshed. De 14 slags bevillinger, som ifølge for
slaget kunde meddeles, syntes ham at udvise, hvor lidet den nu
værende race af jurister var istand til at indføre frihed uden at
forbinde denne med despotisme. Vort ligningsystem etablerte og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
