Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Løsrivelse fra udlandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
var selvsagt ogsaa talrig. Historiske personer var ikke sjeldne.
Anleggeren ak den første norske jernbane, Robert Steffenson,
havde Baai6d6B sin bopel der. — Det vil korßtaa6B, at der til
billedet at et Baa droF6t liv oFßaa inaatt6 høre or^inal6r og
«figurer». «Ola Salt» var gaardens bestaltede rottefanger. Spil
o^iinaF6r6n, kontord6t^6nin^6Nß objekt for humoristiske galgen
streger — folk i Christiania var i det hele humoristisk anlagt
dengang — var «Even Gjeita». Hertil kom «konsul Sot«, som
ikke altid var saa ret prober.
At husmoren i et sligt hus maatte være en ligesaa overlegen
duelig som megtig madame siger sig selv. Ja, hendes magt
strakte sig saa langt, at hun lige under jul kunde forlange en
la^6-ld6t^6nt op i kjøkkenet til sammen med gaardsgutten at
støde fisk og kjød i marmormorteren. Saa fik de greie sig, som
de kunde, nede i lageret, mente hun. Men saa trengtes der
ogsaa bistand, og ikke mindst til jul. Der blev paa gammeldags
vis «brygget og bagt», alt efter en maalestok, som man faar et
indblik i gjennem husfarens udtalelser om, at mor til jul lavet
mindst en kvart mil pølser. Julaftnerne krevet et svært strev.
Alle, som paa selv den fjerneste maade var huset tilknyttet, var
da tilstede. Juletreet, som da endnu havde nyhedens interesse
og Btraalt6 o!NAiv6t at aran^6rt6 Bl<oMarti6r i al sin pra^t, var
aftenens glanspunkt. Alle tilstedeværende og mange flere udover
i byen fik hver Bin gave paa treet. Hver nvtaarBinor^6n tandt
officiel modtagelse sted. Yaser med julebagst stod færdig fra
aftenen forud til byens haandverkssvende og drenge, som kom
for at gratulere og faa nytaarsgave (1 daler). Husmoren tor^toci
86iv det hele, og alt faldt ligesom af sig selv.
Som et betydningsfuldt led i datidens Christianialiv maa
husmødrene i det hele nevnes. Foruden som ledere af de store
handelshuses indre anliggender og som sine mends sikre og
kloge raadgivere, har de sin store anpart i vort tidsrums saa lykke
lig grundleggende arbeide i Christiania. — For husmødrene selv
fandtes der paa d6n anden side kun lid6t ak vdr6 opinnntrinA.
De følte sig i grunden som husbundne trelle. Husmoren skal
holde sig ved huset, var løsenet. Kun om sommeren kunde det
nok hende, at de forlod huset og i jagt reiste til badested
med hele sin barneflok, — men for dog ogsaa paa det fremmede
sted og under knappere forhold at føre et endnu mere anstren
gende husstel end hjemme. Selv om husmoren blev ledsaget af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
