Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Løsrivelse fra udlandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
gjøres forbedringer med byens vognmandsvesen. Fortaugene er
ikke lenger oplagssted kor huseiernes søppeldynger. Gaderne
faar en tidsmessig brolegning, de livsfarlige faldgruber i disse
spørges ikke lenger. Universitetsgaden er ikke lenger «støvle
knegten», i hvis søledyb folks fodtøi bliver siddende igjen. Post
vesenet forbedres. Telegrafen er ikke lenger et leketøi blandt
publikum, men bliver en uundværlig faktor inden forretningslivet,
og telegrammer fra udlandet er ikke lenger et under 1), men
bliver en dagligdags ting. Der legges sporveie. En selvstendig
udenrigsdampskibsfart udvides- og jernbaner bliver en selvsagt
ting. Færdselen paa gaderne bliver hovedstadsmessig travl.
Borgerne har ikke lenger sine svin løbende om paa gaden, men
farer selv med forretningsil fra kontor til kontor. At tid er
penge, er gaaet op for forretningsverdenen. De fremspringende
firmaskilter ud i gaden forbydes; svaiende for vinden, forstyrrer
de ikke lenger folks nattero. Byens handelsfamilier nøier sig
ikke lenger med «løkker», hvorhen de en eller anden sommer
søndag tåger ud med familie i et par indredede rum i en «ark»
paa taget af en lade, men de tåger bolig endog for hele aaret i
en knl6Bt6n6i^ bebyggelse ude paa sin løkke, som fra nu af kal
des «landsted».
Løkkelivet spiller saa pas ind i samtiden, at følgende herom
medtages : Som erstatning for de forrige hustomter i Oslo fik de
overnyttede Christianiaborgere af Christian IV en betydelig strek
ning i en halvcirkel paa vestsiden af Akersdalen til « Bymark, Fæ
drift og Gjerdefang». Det skulde være et felleseie. Efterhvert fandt
imidlertid" de mere velstaaende borgere sin regning i at indgjerde
og tilegne sig hvert sit stykke til privat eiendom. Denne ulov
lige anneksion, som omsidder blev paaklaget fra 66 übemidlede,
blev fra 1638 forsøgt rettet ved en afgift til byen. Men denne var
saa liden, at foranstaltningen i virkeligheden kun blev af formel
art. Et forhold, som ikke blev forandret, selv efter de saakaldte
«Takseererborgeres» tiltreden netop i retning af at skulle værne
om deres ret, som intet havde lagt under sig. Det oplyses
nemlig, at f. eks. Bolteløkken, 23,000 al.2, blev kjøbt kor 20 kroner.
’) I et brev til hjemmet fra Østerrig skrives 1857: «Du kan troe, vi bleve
glædelig overraskede ved din kjære Telegraph Depeche. Alle bleve vi høist
forundrede, kan Du troe. Præsten, Jensen og Monsen vilde læse det, det
var som Eventyr for dem alle.»
9 — Frølich og hans samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
