Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selskabet «Handelens Venner»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Endnu et skridt tilbage fra de demokratiske principer var, at
generalforsamlingerne fra 1847 indskrenkes fra fire til to gang*>
om aaret.
Lovenes oprindelige grundprinciper, særlig de demokratiske,
blev imidlertid ikke forkastet uden efter modstand. Ligesom de
tabte positioner atter og atter forsøgtes erobret tilbage. Seheel
foreslaar saaledes april 1848 at vende tilbage til, at generalfor
samlingen og ikke valgkomiteen skal foretage indvoteringen af
nye medlemmer. I anledning af samme, og meget omtvistede
sag, fremsatte Joh. Andresen april 1861 forslag om, at valg
komiteens medlemsantal skulde forminskes til 4 istedetfor 15.
Foranlediget heraf fremsatte Frølich et modforslag om, at vote
ring af nye medlemmer skulde helt bortfalde, enhver som inden
lovenes grenser ønsket at blive medlemmer, kunde blive dette ved
kun at melde sig. Begge forslag kaldt. Frølichs demokratiske
— Selskabets eneste redning — fik kun 2 stemmer, Andresens 4.
Et dernest af Kildal, efter omredaktion af Peter Petersen, fremsat
mest konservativt forslag, at direktionen skulde fungere som
valgkomite, blev derimod med 20 stemmer vedtaget. Vedkom
mende, som ønskede optagelse, maatte fra nu af (selv, eller ved
et medlem af Selskabet) indsende skriftlig andragende til direk
tionen. Andragendet maatte foruden at være paategnet af et af
Selskabets medlemmer som «proponent», tillige indeholde oplys
ninger om ansøgerens habilitet. Adgangen til Selskabet blev
hermed i ikke ringe grad vanskeliggjort.
Ds gjennemgribende lovforandringer, som paa den ene side
medførte tilgang ak aristokratiske elementer, og paa den anden
side, at den yngre handelsstand tog afstand fra Selskabet og
meldte sig ud, fik endelig i 1854 sit sidste og afgjørende resul
tat i, at de yngre oprettett sin egen forening, «Christiania
Handelsforening».
Ved siden af det knek, som Selskabet led ved paa denne
maade at miste tilgangen paa yngre og friske elementer neden
fra, forlod, efterhvert som «selskabeligheden» tiltog, ogsaa de
eldre medlemskuld, ialfald den aktive skueplads. Berøvet summen
at disse krefter, var Selskabets skjebne i virkeligheden allerede
afgjort, kun tidspunktet for afslutningen stod endnu tilbage.
Endelig i 1871 indtraf dette, idet Handelens Venner d. a. opgav
sig selv, «gik til Canossa» og tilbød sammenslutning med sin
konkurrent, Christiania Handelsforening. Efter en del forhand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
