- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Første del /
188

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188
at opsøge hverandre hver paa sine kontorer, spredt paa de for
skjellige kanter at byen.
Ikke sjelden bringes børsen ind under Handelens Venners
tornan6lin^Bomraa66. Om de at osrBl:omit66n bestemte to møde
dage udtalte Selskabet i 1849, at disse af hensyn til udenrigs
posterne burde henlegges til to andre dage. Vistnok ud fra
tidens bureaukratiske aand uden forstaaelse af det praktiske for
retningslivs krav, finder komiteen sig «ikke foranlediget til at
indgaae herpaa». I samme aar henstiller Selskabet ikke at be
sette børskommissærposterne med saamange vexelmeglere,
som hidtil.
1 altfor høi grad «gik der trold» i børskomiteens henven
delse til byens handelsstand om at begrense sine børsstevner.
Første gang, det sparsomme børsbesøg bragtes frem for Sel
skabet, var 26 november 1846. Foranledningen var Jacobsens
«anim6r6ii» til at ai^iv6 møde de to dage om ugen. Neste aar
besluttedes, at man om vaaren før isens aabning skulde møde
ogsaa to andre dage. Atter aaret efter besluttedes, at man
skulde møde hver dag dernede. Men lige forgjeves synes alle
beslutninger at have været. I 1855 føler Kildal sig gjennem en
skrivelse til sine meddirektører, opfordret til et nyt forsøg paa
at faa børslivet op. Kildal skriver, at noA6t maatt6 kunne op
naaes ved f. eks. ved børskomiteens mellemkomst at faa børs
bygningens indre rum fra at være pakhusrum indredet til kon
torer for meglere og andre. Telegrafefterretninger vilde ogsaa
kunne knytte de handlende til børsen. Parkanlegget omkring
bygningen, for tiden til vanzir for byen, vilde ved indhegning,
beplantning og anbringelse af et vandspring ogsaa kunne bidrage
til 6t fyldigere børsbesøg. Et andragende i overensstemmelse
med Kildals forslag blev ogsaa indsendt fra direktionen, men
uden derfor at vinde børskomiteens øre. I 1863 tog Sev. Chr.
Andersen sig af sagen, men fremdeles uden resultat. Endelig i
1865 tog det samlede Selskab sig af sagen ved nedsettelse af en
komite (H6ktv6, 1i,6i88, Vtibolt, Olai Olsen, I^i6ißc;li6r), som skulde
gjøre fornyet henvendelse til børskomiteen om ydre foranstalt
ninger til børslivets fremme. Efter komiteens indstilling — bedre
lokale, leseværelse, telegrammer, bibliotek, aviser og tidsskrifter,
udstilling af prøver, restauration — blev henvendelsen indsendt
og denne gang ogsaa taget til følge. Men resultatet for børs
livet viste sig imidlertid fremdeles at blive det samme, som før.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/1/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free