Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
Kriser.
I høiere grad end nogensinde før og vistnok ogsaa end der
senere vil blive tilfeldet, er det just i vort tidsrum, den midtre
halvdel 5,k det 19 aariiuiKirtiHO, at li3,ii<lsiBli!i’iB6i’ i sit fulde
alvor, i styrke som i antal, fremstiller sig paa det økonomiske
verdensteater.
Med de økonomiske kriser er det, som med Sfinxen i ør
kenen. Alle ved, at den er der; men hvorfra den er, ved ingen.
Kriserne er imidlertid ikke et oldtidens mystiske uskadelige fæno
men, men derimod en, i en altfor utilhyllet virkelighed, forholdsvis
senere tiders moderne og uiykkebringende kultursygdom.
Om aarsagen til kriserne er der vistnok opstillet mange
teorier, men endnu er ingen helt ud fyldestgjørende fundet. Den
almindeligste og nærmest liggende teori er, at kriser forvoldes
af overproduktion af bestemte enkelte vareartikler, helst bestemt
for fremtidsbrug, saa formeget af den disponible kapital herved
er blevet fastgjort. Men hvori saa denne overproduktion har
sin aarsag, bliver det neste übesvarte spørsmaal. Krisernes
dybest liggende aarsag er overhodet endnu ikke fundet, og ind
til dette sker, faar de fortsette sine überegnelige epidemiske togter
paa den civiliserte handelsverdens nathimmel. At opstille mangel
paa penge som aarsagen til krise er ikke fyldestgjørende ; thi i saa
tilfelde vilde ondet være afløst ved bare at lave flere sedler.
En ganske anden sag er det, at den enkelte krise kan rides over
ved en momentan tilførsel af penge til krisestedet. Heller ligger
kriseaarsagen i mangel paa «tillid», — men hvorfor ophører midt
i en florisant tid med ét slag tilliden?
En kraftig indgriben fra seddelbankernes side, formidlet
gjennejn nyere og rummeligere banklovgivningsbestemmelser, har
imidlertid med udlaan til solide forretninger nier og mer mildnet
krisens ilterhed i sine udslag. Til at gaa videre i retning af en
saadan begrensning af krisen i omfang og styrke, turde tillige
oprettelsen af en international, statsgarantert krisebank, hvis
midler kunde stilles til disposition til enhver tid, uden samtidig
at trekkes ind fra laantagere, være den rette vei. En tanke som
efter krisen i 1908 i Amerika ogsaa er optaget inden den euro
pæiske diskussion. Men «krisernes gaade» er derfor ligefuldt
uopklaret.
Paa spørsmaalet om, hvad handelskriser i sit vesen egentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
