Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
Han siger: «Det haster ikke med Betalingen.» Prøveryttere,
UHFtst nu d6Bkatt666, fare om og paatrygle Folk sin Credit med
sit Kram. Bankeurer «tilbyder Folk Tjenester», — men mod
12—14 °/o af rige Folk. Men andre, der ikke gjælde for at eje
noget, betaler NOB Disconteurer 24—30 °/o. Men der gjøres Alt
andet end en Tjeneste hermed; thi der spilles i Lotteri med
disse laante og andres Penge. Man har tg.F6t de «gode Tider»
for Regelen og de slette for 11n6t3A6i8611 ; men 112,3.1- man havde
bygget sine Beregninger p^». det No6B^tt6, eller ialfald paa
begge Deele, var man kommet Sandheden nærmest og skulde
dermed fundet sig bedst tjent. Nu har Staten laant paa Credit
og laaner ud mod 6Va %>, som kun taa.6 Næringsveie i Længden
i vort Land kan bære. Man skulde ikke raabt paa Staten som
om dens Opgave var at skaffe Penge og Penge nok til forcerede-
Speculationer. Staten maa holdes oppe, omend Individer gaae
under. Aaben Credit giver Trang til Forfængelighed og tom
Glimmer, som bagefter giver Skuffelser og Misfornøielse, og som
ender med Ødelæggelse og Pauperisme. Heri er kanske Aar
sagen til den franske Revolution og Revolterne i 1848. Over
dreven Credit fremkalder Convulsioner. »
Efter krisen i 1848 tog den 6iii-opLLiBl:6 handel og vandel
i forskjellige gunstige omstendigheders medfør en hidtil uhørt
fart. Men, som det atter skulde vise sig, for efter en florisant
ti6 med desto større styrke i 1857—58 at slåa over i sin mod
setning, et økonomisk uveir, værre end nogensinde før.
Krisen, som opstod, skyldtes egentlig fire aarBa^6r og kan
paa én gang betegnes som «samfærdskrisen», «guldkrisen»,
«fredskrisen» og «vexelkrisen».
Det ved damp og elektrisk telegraf sterkt udviklede handels
samkvem hele verden over, men uden endnu at have fundet
nogen regulerende faktor til beskyttelse mod overdrivelser, blev
krisens første aarsag. Hertil kom 66 forstyrrende ettervirkninger
af de nyopdagede californiske og australske guldleier i 1848 og
1851 i skikkelse af en forceret jernbanebygning samt en over
dreven vareproduktion. Endelig kom som aarsag 66N pludselige
nedgang i kornpriserne, foranlediget af Pariserfreden 1856 med
dennes pludselige afbrydeise af Krimkrigen. Uveiret, som i sin
begyndelse blusset frem i Nordamerika 25 august 1875, tog vaa,
sin vandring herifra først retning mod øst til fastlandet, b6BtroA
Europas forskjellige lande, Boii>v6i2 BaaFo6tßom uii6ta.^6n, for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
