Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
vedtagelse vilde bortdrage jordbrugene fra det velgjørende arbeide
i naturen. Kaffen maatte ogsaa snart siges at blive misbrugt.
Dens brug burde ikke fremmes. Der indførtes nu aarlig 7 mill.
pund kaffe, til 933 000 spd.’s værd. Smugleri maatte ogsaa forud
settes. Schweigaard støttet Lange. Forslagets vedtagelse
vilde i virkeligheden desuden betyde fri handelsret i bygderne.
Forslaget forkastet med 53 stemmer.
Det fornyede tilbageslag udelukket imidlertid ikke, at der
ogsaa til det følgende storting, 1857, atter fremkom nye forslag.
Det var kravene om frihandel paa landet, som stedse sterkere og
sterkere gjorde sig gjeldende. Denne gang kunde næringskomi
teen heller ikke lenger lade sig disse F2,2. helt forbi. — Den
indstiller paa, at enhver, som efter sin alder og stilling vil kunne
drive handel i by, skal kunne fordre sig meddelt handelsbrev og
dermed erholde ret til fra fast udsalgssted og mod en afgift at
drive landhandel med visse varer (kaffe, sukker, krydderier, stoffer
til farvning samt indenrigske varer i almindelighed, undtagen
brændevin), men ikke nærmere sjøen end IV2 mil, eller u^entor
frihandelsgrensen omring byerne. — I odelstinget udtalte Schwei
gaard mod forslaget, at bygderne burde fremdeles være befriet for
alskens spekulanter. Lerche vilde gaa videre end komiteen.
Man kunde være fri landhandlere ved at gaa deres dør forbi.
Fri handel paa landet vilde bringe mer liv og rørelse med hen
hensyn til landsprodukter. De privilegerte landhandlere nu
handlet mest med luxusvarer. Uel and vilde sette en grense
for den fri handel med hensyn til luxus- og fornødenhedsvarer.
Lysgaard kjendte til, at der ak hensyn til nærmeste by var
negtet et distrikt landhandleri. Ulovlig smaahandel, naboer imel
lem fandt til gjengjeld sted. Bygderne selv vilde have frihandel.
A ugus ti nussen vilde have en handelsstand, som kunde udrette
noget. Det kunde ikke disse kaffeselgere- og selgersker. Motz
feldt ønsket ikke, at hele riget skulde være en «kjøbstad». Hen
syn burde der ogsaa tages til de nærværende landhandlere. Bor
chenius anførte, at under det nuværende system fandt daglig
straffeovertredelser af skreppekaiie sted uden at blive anmeldte,
Først ved retterbod af 16 oktober 1299 fik Norges byer forret fremfor
landsbygden til at drive handel. Alle kjøbmend skulde fra nu af flytte til
kjøbstederne med sin handel. Alene mand og mand imellem med egne pro-
dukter, blev handel paa landet tilladt. Hermed var det altsaa, at handelen
i byer blev fri og paa landet forbudt. Se iovrig s. 50 flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
