Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
sit navn med sin Fuldmægtigs, tære Marv og Kraft at Medborger
nes store Masse, faae vi lade staa derhen ; men at det er af den
noi6Bts Xs<lv6n6.iFN6<l at vaakal66 en Reform at 6^l6ind6riv6iß6B
maaden, især for ringe og klar Gjæld, er vor fulde Overbevisning».
Til spørsmaalets løsning indkom der 10 marts 1842 fra «lo
kommissionen» og professor Hielm til regjeringen et utkast til
lov om kreditvesenet. Udkastet var imidlertid ikke naaet
regjeringen saavidt i betids, at det lod sig gjøre at faa fremmet
kgl. prop. for samme aars storting paa grundlag at det saa vidt
løftige arbeide. Forholdene krevet imidlertid en i ethvert fald
foreløbig løsning, hvorfor regjeringen selv fremsatte kgl. prop.
med 4 lovndkast. Ved siden at var der oFBaa iuHi^olNllist pri
vats forslag.
Justitskomiteen vilde i spørsmaalets anledning først i sin
almindelighed bemerke, at ondet ikke kunde naaes alene ad lov
givningens vei. Roden var en almen letsindighet til gjeldsstif
telser. Hertil nød en mengde handlende paa krediten og maatte
derfor til det yderste søge en hurtig omsetning, og paa grundlag
heraf havde der udviklet sig en ny klasse næringsdrivende in
kassatorer, som drev sin næring ved at opkjøbede handlendes
fordringer og paa forskjellig maade skaffe sig fordel heraf. Komi
teens indstilling gik dernest ud paa vedtagelsen af propositionens
4 udkast:
I. Smaagjeldsfordringers in dd ri veis e. — Indstillingen
fremholdt en betydelig nedsettelse i omkostningerne ved exekution
for fordringer under 80 kr., samt paa at auktionskrav for solgt
løsøre til samme beløb skulde kunne inddrives efter bekreftet ud
drag at anlitionßtorr6tninF6n n66u torsFaasnds lov og dom. Men
samtidig maatte man ikke gaa fogdernes hovedsagelige indtegts
kilder for nær. — I odelstinget hevdet Ueland, at udpanfcning
ved lensmanden skulde trede i stedet for eksekution ved ethvert
uimodsagt gjeldskrav. Dette vilde yderligere forminske omkost
ningerne ved inddrivelsen. Schweigaard var imod Uelands
forslag. Sørensen fastholdt, at man matte godtgjøre fogdernes
tab i deres hovedsagelige indtegtskilder, inddrivelse at private
gjeldsfordringer. Ueland bemerket hertil, at «skulde embeds
mendenes interesser staa hindrende i veien ved et
Anden Debitor: Naa — ligemeget. Saa bar du ogsaa Fuldmaat til at
modtage Prygl paa Incassatorens Vegne. — Begge kaste sig rasende over
I^uiclinN^tizell og mørbanke ham i længere Tid i MaaDeskinnet.>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
